P&O-skib tilbageholdt i Nordirland efter personaleproblemer

Et af rederiets skibe er ifølge Bloomberg blevet tilbageholdt grundet problemer med personalets træning og skibspapirerne.
Foto: PAUL ELLIS/AFP / AFP
Foto: PAUL ELLIS/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Færgeselskabet P&O Ferries har fortsat personaleproblemer, efter at rederiet i sidste uge fyrede 800 ansatte og erstattede dem med billigere vikarer.

Fredag er et skib fra rederiet ifølge Bloomberg News blevet tilbageholdt i Nordirland af de lokale maritime myndigheder, fordi der er problemer med blandt andet personalets træning og skibspapirerne.

P&O har i denne uge erkendt, at rederiet ikke fulgte reglerne om at konsultere fagforeningerne, før rederiet fyrede de 800 ansatte i sidste uge.

I denne uge er der blevet lagt tungt politisk pres på P&O Ferries og selskabets topchef, Peter Hebblethwaite, der ifølge mange - herunder premierminister Boris Johnson - bør træde tilbage.

Samtidig er alle sejl blevet sat ind på at lave ny lovgivning, der sikrer sømand den officielle mindsteløn.

P&O Ferries meddelte i sidste uge, at det havde indstillet alle sejladser de kommende dage og henviste sine passagerer til at tjekke ind hos danske DFDS i stedet.

Den danske koncern har en samarbejdsaftale med P&O Ferries, der betyder, at rederierne stiller ledig kapacitet til rådighed for hinanden. Således vil DFDS tage sig af den trafik, som er tilbage, efter at P&O indstillede sejlads sidste uge.

Britisk transportminister om udskældt P&O-chef: Han bør gå af

P&O Ferries erkender regelbrud ved afskedigelser

P&O anklages for at bryde loven med massefyring

P&O-fyring af 800 er ingen overraskelse ifølge analysehus

Fagforening anklager P&O for at betale nye ansatte under 2 pund i timen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også