P&O Ferries erkender regelbrud ved afskedigelser

Færgerederiet P&O Ferries fyrede i sidste uge 800 medarbejdere.
Foto: Ben Stansall/AFP / AFP
Foto: Ben Stansall/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Færgerederiet P&O Ferries har erkendt, at det ikke lykkedes at følge reglerne om at konsultere fagforeninger inden afskedigelsen af 800 medarbejdere i sidste uge.

P&O Ferries har ifølge Bloomberg News også meddelt, at den britiske transportminister Grant Shapps fik besked om planerne om at omstrukturere næsten fire måneder før, at fyringerne skabte politisk kaos.

Administrerende direktør Peter Hebblethwaite har til Parlamentets transportudvalg fortalt, at der overhovedet ikke var nogen tvivl om, at P&O ved lov var forpligtet til at kommunikere med fagforeningerne, men at have gjort det ”ville have været humbug” givet den grundlæggende karakter af de planlagte ændringer.

Yderligere siger han ifølge Bloomberg News fortalt, at rederiet i stedet kompenserede fyrede arbejdere med højere fratrædelsesgodtgørelser.

P&O Ferries meddelte i sidste uge, at det havde indstillet alle sejladser de kommende dage og henviste sine passagerer til at checke ind hos DFDS i stedet.

Den danske koncern har en samarbejdsaftale med P&O Ferries, der betyder, at rederierne stiller ledig kapacitet til rådighed for hinanden. Således vil DFDS tage sig af den trafik, som er tilbage, efter at P&O indstillede sejlads sidste uge.

P&O anklages for at bryde loven med massefyring

P&O-fyring af 800 er ingen overraskelse ifølge analysehus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også