NEW YORK / BRUXELLES - Torsdag aften dansk tid talte den amerikanske præsident Joe Biden for første gang, siden Rusland iværksatte sin invasion af Ukraine. Den amerikanske præsident lagde ikke skjul på, at denne krig er ene og alene Vladimir Putins ansvar, samt at der er tale om et overlagt angreb.

"Det er en farlig tid for Europa og verden. Putin har udført et angreb på selve princippet om global fred," sagde Joe Biden i sin tale til nationen:

"Putin er den angrebslystne. Putin valgte denne krig."

Joe Biden gjorde det ligeledes klart, at Putins beslutning vil koste Rusland dyrt. Derfor har USA nu iværksat en række sanktioner, som man tidligere har beholdt i skuffen i håbet om, at truslen om dem  kunne afskrække Rusland fra en invasion. Sanktioner som USA har besluttet i samråd med de resterende G7-lande, mens de 27 EU-medlemslande ligeledes vil bidrage med sanktioner, oplyste præsidenten.

Sanktionerne indebærer bl.a. restriktioner af Ruslands evner til at handle med dollar, euro, pund og yen. Dermed vil Ruslands evne til at deltage i global handel blive stærkt begrænset, sagde præsidenten i talen.

Der vil ligeledes blive indført et nyt regime af finansielle sanktioner, et stop af militært materiale, samt begrænse Ruslands adgang til avanceret teknologi.

Foden ned på mikrochips og software

I praksis har Biden sat foden ned overfor salget og brugen af "følsom teknologi", hvilket ifølge Det Hvide Hus står til at omfatte alt fra flymotorer, lasere og maritime teknologier til mikrochips, halvledere og software udviklet i USA.

Meldingen fra Washington kommer efter, at kommissionsformand Ursula von der Leyen har peget på, at de europæiske sanktioner kommer til at være "målrettet strategiske sektorer i den russiske økonomi" for at blokere bl.a. adgangen til "teknologi og markeder", der er vigtige for Rusland.

Det er endnu uklart præcist, hvilke teknologier man vil sætte ind overfor, men ifølge en politisk kilde i Bruxelles’ diplomatkorps, vil pakken på sigt gøre det "umuligt for russisk industri at fortsætte med at få reservedele af forskellig art".

"Det kommer til at erodere meget af den russiske industrielle kapacitet," siger kilden.

Holder finanshammeren i skuffen

Foruden en teknologisk hammer, har USA til aften offentliggjort sanktioner mod i alt fem russiske banker, som ikke vil kunne handle med amerikanske finansielle institutioner. Bankernes midler, syv billioner kroner, vil blive indefrosset. Dertil kommer en række navngivne personer fra den russiske elite, oplyste præsidenten.

"Dette kommer til at have en omfattende indvirkning på den russiske økonomi både i dag og over tid. Vi har med vilje designet disse sanktioner, så de får maksimal og langvarig effekt for Rusland, samtidig med at effekterne for USA og vores allierede er minimale," sagde præsident Biden i talen.

Et af de stærkeste våben i den finansielle sanktionskasse - adgangen til betalingssamarbejdet SWIFT - bliver imidlertid ikke taget i brug. Spørgsmålet er løbende blevet diskuteret torsdag, hvor bl.a. Storbritanniens premierminister Boris Johnson og flere baltiske regeringsledere har set adgangen til banknetværket som en mulig hammer.

En udelukkelse fra SWIFT vil i praksis fjerne Ruslands muligheder for finansiel handel. Ifølge Joe Biden, har der imidlertid ikke været opbakning i Europa til at anvende det økonomiske supervåben.

"Lige nu er det ikke en position, som resten af Europa ønsker at tage," sagde han torsdag aften.

Flere kilder blandt det europæiske diplomatkorps har ikke ønsket at forholde sig konkret til spørgsmålet om SWIFT-systemets inklusion i den kommende sanktionspakke.

En EU-diplomat lagde dog forud for aftenens topmøde vægt på, at der fra europæisk side har været et ønske om at få den "bredest mulige" sanktionspakke, hvor netværket dog har været bordet.

"Hvis det ikke kommer med i morgen, (...) betyder det ikke er på bordet. Tværtimod. Det er derude, men første prioriteten er en maksimeret sanktionspakke," siger diplomaten.

Klar til at frigive oliereserver

For at modvirke uroen på oliemarkederne, hvor prisen på en tønde olie i dag for første gang siden 2014 krydsede 100 dollar, og de høje energipriser, meddelte Joe Biden, at man hvis nødvendigt løbende vil frigive dele af USA’s strategiske oliereserver.

Præsidenten understregede ligeledes i sin tale og under opfølgende spørgsmål fra pressen, at USA ikke vil indsætte amerikanske soldater i Ukraine, men at man har sendt flere soldater til Tyskland samt kampfly til Baltikum for at styrke Natos muligheder for at reagere, hvis et Nato-land trues af Ruslands aggressioner.

Hapag-Lloyd og Maersk lukker kontorer i Ukraine 

Rederier opfordres til at holde sig væk fra Sortehavet efter Ukraine-angreb