Bakterier er i gang med at æde oliespild ved Shells havneterminal

Miljøvirksomheden Ejlskov A/S skød torsdag de første injektioner af en biologisk cocktail ned i tankgården og stranden ved Shells havneterminal i Fredericia. Cocktailen skal fjerne en gammel olieforurening i området.
Maarten Staals er adm. direktør for Shells raffinaderi Fredericia. | Foto: PR Dansk Shell
Maarten Staals er adm. direktør for Shells raffinaderi Fredericia. | Foto: PR Dansk Shell

De første portioner af en cocktail af aktivt kul lavet på majskolber, bakterier og næringsstoffer er nu skudt ned i undergrunden ved Shells havneterminal i Fredericia. Bakterierne skal spise en gammel olieforurening både inde i tankgården og i sandet ved siden af.

Region Syddanmark, Fredericia Kommune og Shell har samarbejdet om løsningen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

"Juridisk kan vi ikke pålægge Shell at gøre det, fordi forureningen er opstået i 80'erne, før der var krav om, at forureneren selv skal rydde op, men vi er meget positive over, at Shell har valgt at gå ind i sagen og tage ansvar for fortidens synder. Det er et godt signal at sende videre," siger formand for miljøudvalget i Region Syddanmark Jørn Lehmann Petersen (S) til avisen.

Teknikere fra Ejlskov A/S vil de kommende uger fordele bakterierne i 400 huller ned i flere meters dybde. Metoden er ren biologisk og vil ifølge virksomheden i løbet af tre til syv år efterlade stranden og tankgården fri for olierester.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie CleantechWatch).

Nyt værktøj vil spore bunkerolie gennem hele forsyningskæden

Dansk start-up vil gøre robotter til rengøringsfolk på skibe

Svitzer tester ny teknologi til at varetage nøgleopgave ombord 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også