Finanshus bifalder DSV's strategi efter seneste opkøb

I kølvandet på opkøbet af sydafrikanske Globefligt kalder det svenske finanshus Handelsbanken DSV Panalpina en klar branchevinder med en effektiv it-infrastruktur, performance-kultur og aktionærvenlig ledelse.
Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH
RITZAU FINANS

I kølvandet af DSV Panalpinas opkøb af det sydafrikanske kurerfirma Globeflight torsdag, får transport- og logistikgigantens strategi et bifald fra det svenske finanshus Handelsbanken.

"Vi er store tilhængere af det stærke rationale bag DSV Panalpinas strategi om at vinde organiske markedsandele ved at udnytte skalafordele, for at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og kvalitet, mens de genererede pengestrømme anvendes til at foretage tilbagekøb af lavrisikoaktier eller foretage værdiskabende opkøb med fokus på at integrere de opkøbte selskaber til DSV Panalpinas overlegne virksomhedsplatform," skriver Handelsbanken i en kommentar fredag morgen.

Opkøbet af Globeflight til et trecifret millionbeløb vil styrke DSV Panalpinas position på det sydafrikanske marked, hvor den danske koncern i forvejen har cirka 7000 ansatte.

Det er dog et langt mindre opkøb end tidligere overtagelser som Panalpina i 2019 og UTI i 2016, der har været med til at sende DSV Panalpina op på listen over verdens største transportudbydere.

Ifølge Handelsbanken er DSV Panalpina en klar branchevinder, hvis styrke ligger i en effektiv it-infrastruktur, performance-kultur og en aktionærvenlig ledelse.

"Vi er store tilhængere af DSV Panalpinas evne til at vinde organiske markedsandele ved blandt andet at udnytte det store tomrum, der skabes på markedet som følge af de mindre selskabers manglende effektivitet og servicetilbud," skriver finanshuset i kommentaren.

Selv om det sydafrikanske opkøb ifølge Handelsbanken giver god strategisk mening, var det torsdag ikke nok til at sikre et kurshop for DSV Panalpina-aktien, der lukkede 1,6 pct. lavere i 982,40 kr.

DSV Panalpina får 1000 ansatte med i nyt sydafrikansk opkøb

DSV Panalpina køber sydafrikansk selskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også