Maersk investerer i australsk logistik-start up
A.P. Møller-Maersks venture-selskab, Maersk Growth, har investeret i den australske iværksættervirksomhed.
Sammen med Global Founders Capital har Maersk Growth investeret i alt 2,8 mio. australske dollar i Loadsmile, som efter investeringen skifter navn til Ofload, skriver det australske selskab.
Det australske selskab blev stiftet i februar og fokuserer på at effektivisere vejtransporten i Australien ved blandt andet at nedbringe af de mange millioner "tomme kilometer", som i dag køres i industrien.
"Vi har holdt øje med dette område i flere år og investeret i teams rundt om i verden, som kan bruge afskibere og transportører ind i den digitale verden," udtaler Jeppe Høier, partner i Maersk Growth, til Financial Review.
Ifølge Ofload kører godt 30 pct. af transportlastbilerne i Australien tomme eller kun halvfyldt, og chauffører og lastbiler tilbringer i gennemsnit 2,8 dage om ugen uden arbejde.
For at løse problemet har Ofload udviklet en platform, som matcher kunder med transportører.
Relaterede artikler:
Maersk skyder penge i dansk startup
For abonnenter