ShippingWatch

Maersk Growth har investeret i 15 start-ups

Maersk Growth har lagt penge i 15 start-ups på halvandet år. Der er tale om digitale virksomheder, som skal hjælpe Maersk med at sætte sig på en større del af værdikæden i shipping.

Foto: Stine Rasmussen/JPA

Maersk Growth, som investerer i start-ups for Maersk-gruppen, har købt sig ind i 15 digitale virksomheder på halvandet år.

Børsen skriver, at investeringsenheden har lagt et trecifret millionbeløb i selskaberne, som alle skal hjælpe Maersk med at sætte sig på en større bid af værdikæden til lands og til vands.

Det er især kommet de mindre kunder til gode, fortæller Sune Stilling, chef for Maersk Growth.

"Vi har lanceret flere nye produkter, der især har givet et løft i vores service til mindre og mellemstore virksomheder. Det er helt tydeligt, at vi er begyndt at skabe mere værdi over for kunder, vi ikke havde for et par år siden," siger han til avisen og fremhæver Maersktransportation.com som et godt eksempel.

Maersk Growth blev stiftet nogenlunde samme tid som lanceringen af den nye strategi i 2016. Her besluttet ledelsen med den nye topchef Søren Skou i spidsen at splitte det gamle konglomerat op for istedet at blive en rendyrket transport- og logistikkoncern.

Skou vil have leverandører med på Tradelens: "Basalt set kan vi tvinge dem"

To udfordringer holder digitaliseringen af shipping tilbage

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere