Blue Water Shipping vil sende del af coronaudgifter videre til kunderne

Coronakrisen kan forstyrre afviklingen af transporter for Blue Water Shipping, der forudser ekstra omkostninger. En del af de ekstra udgifter vil blive sendt videre til kunderne.
Foto: PR / Blue Water Shipping
Foto: PR / Blue Water Shipping

Blue Water Shipping advarer mod, at coronakrisen kan betyde højere udgifter for kunderne.

I en opdatering på hjemmesiden oplyser logistikselskabet, at udbruddet af virussen kan give uregelmæssigheder i afviklingen af virksomhedens transporter.

"Vi forudser, at der kan komme ekstra omkostninger i forbindelse med gennemførelsen af transporter i denne vanskelige situation, og vi tager derfor forbehold for, at en del af disse omkostninger vil blive afregnet hos kunderne," skriver Blue Water, der understreger, at man forsøger at finde en løsning med de enkelte kunder.

Blue Water Shipping er langt fra ene om at tage forholdsregler i en virkelighed, hvor store dele af den globale forsyningskæde er under massivt pres.

I slutningen af marts erklærede et andet logistikselskab DHL situationen for force majeure.

"Da det lige nu er umuligt at forudse eller kontrollere stort set ethvert element af forsyningskæden til vands og i luften på visse ruter, har DHL Global Forwarding besluttet at erklære "force majeure" og at forbeholde sig retten til at justere sine ydelser efter de omstændigheder, som virusset har frembragt," skrev DHL i en mail til ShippingWatch.

DHL erklærer force majeure efter virusudbrud 

Blue Water: Kun en fjerdedel af fabriksansatte i Kina er tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også