ShippingWatch

Blue Water: Kun en fjerdedel af fabriksansatte i Kina er tilbage

Kun en fjerdedel af arbejdsstyrken i Kina er tilbage på fabrikkerne efter udbruddet af coronavirus, siger driftsdirektør for Blue Water Shipping til Børsen. Raterne på luftfragt til Kina er steget væsentligt, vurderer NTG over for avisen.

Foto: PR/Blue Water Shipping

Selvom det kinesiske nytår er overstået, er det kun en fjerdedel af den kinesiske arbejdsstyrke, der er tilbage på fabrikkerne som en konsekvens af udbruddet af coronavirus, vurderer Blue Water Shipping over for Børsen.

"Nu begynder det at blive alvorligt, for der kommer til at blive mangel på forårsvarer som møbler og tøj. Vi er ovre det kinesiske nytår og den forlængede ferie, men det er kun ca. 25 pct. af arbejdsstyrken, der er tilbage på fabrikkerne," siger driftsdirektør Dan Nissen til Børsen.

Over for avisen fortæller et andet logistikselskab, NTG, at transportraterne for luftfragt til Kina lige nu ligger ca. fire gange højere end normalt på grund af et begrænset antal afgange og pladser. Raterne ud af Kina er dog ikke steget endnu ifølge NTG.

Udbruddet af coronavirus er i den seneste tid begyndt at få konsekvenser for shippingindustrien.

Fredag vurderede DSV Panalpina over for Berlingske, at udbruddet af coronavirus og manglende aktivitet i Kina havde aflyst ca. 60 pct. af al skibsfragt mellem Asien og Nordeuropa den forgangne uge.

Også Maersks finansielle forventninger til 2020 er præget af den usikkerhed, som virusudbruddet har givet.

Maersk er netop det containerrederi blandt Europas tre største spillere, som er hårdest ramt af coronavirus, lød det fra Moody's mandag. Men også CMA CGM og Hapag-Lloyd er mærket af udbruddet ifølge kreditvurderingsbureauet.

Coronavirus gav dansk aktieindeks det største fald siden 2016

Moody's: Corona rammer Maersk hårdest af de store rederier

Shipping er kommet overraskende svært fra start i 2020

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere