Cevian lukker kæmpe kortposition efter DSV's Panalpina-overtagelse

Cevian har nedlukket den store korte position i DSV på 3,72 pct. af aktiekapitalen i transportkoncernen.
Foto: Ivan Boll / Ritzau Scanpix
Foto: Ivan Boll / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Cevian Capital II Master Fund har nedlukket den store korte position i DSV på 3,72 pct. af aktiekapitalen i transportkoncernen, som fonden har haft siden 16. maj.

Det sker efter at DSV's sammenlægning med schweiziske Panalpina mandag faldt endeligt på plads. Cevian havde en 12,3 pct. ejerandel i Panalpina og skubbede i sin tid på for at få Panalpina til at acceptere købsbuddet fra DSV.

"Fonden har nedbragt sin korte position til 0 aktier," fremgår det mandag af en indberetning til Finanstilsynet.

Når man shorter - eller går kort i - en aktie, låner man den af en anden investor for at sælge den på markedet i håb om at kunne købe den billigere tilbage senere og aflevere den.

Cevian Capital II Master Fund satte torsdag 16. maj i alt 6,9 mio. DSV-aktier til salg - hvilket svarer til 3,72 pct. af kapitalen - hvilket skete via den schweiziske investeringsbank UBS, der blev udpeget som eneste bookrunner i forbindelse med aktiesalget.

Efterfølgende kom det frem, at aktierne var blevet solgt for 575 kr.

Til sammenligning ligger den aktuelle kurs mandag i 635,20 kr.

DSV-top varsler afskedigelser som led i Panalpina-køb

DSV lukker Panalpina-køb: Venter årlige synergier på over 2 milliarder kroner

DSV's overtagelse af Panalpina indeholder to centrale udfordringer

DSV har fået accept af tilbud fra 97,98 pct. Panalpina-aktionærer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også