DFDS og Volvo indgår samarbejde om selvkørende transport

Det danske shipping- og logistiskselskab DFDS går sammen med Volvo Trucks om udvikling og test af Volvos selvkørende transport.
Foto: PR
Foto: PR
AF RITZAU FINANS

DFDS har indgået et samarbejde med Volvo Trucks om udvikling og test af Volvos selvkørende køretøj, Vera.

De selvkørende køretøjer fra Volvo Trucks skal bruges til at fragte containerne fra DFDS' logistikcenter i Gøteborg til Mærsks terminal i havnen.

Det oplyser samarbejdspartnerne i en meddelelse.

Volvo Trucks præsenterede i 2018 sit første elektriske og autonome løsning, og Vera er designet til transport af store mængder gods med høj præcision over korte afstande.

Samarbejdet med DFDS skal bruges som første trin til at implementere Vera til rigtige transportopgaver på foruddefinerede offentlige veje i industriområder, skriver selskaberne.

"Vi ønsker at være på forkant med forbundet, autonom transport. Samarbejdet vil hjælpe os med at udvikle en effektiv, fleksibel og bæredygtig løsning på den lange bane til modtagelse af autonome køretøjer, der ankommer til vores porte i havneterminalerne, til gavn for vores kunder, miljøet og vores forretning," siger adm. direktør i DFDS Torben Carlsen i meddelelsen.

DFDS vil have tidligere logistikchef i bestyrelsen

DFDS bruger dansk værktøj mod bunkersnyd

DFDS rykker rundt i ledelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også