ShippingWatch

DFDS bruger dansk værktøj mod bunkersnyd

Det danske færgerederi DFDS er begyndt at bruge værktøjet Bunkertrust, som skal hjælpe skibsejere med at styre uden om de brodne kar i bunkerbranchen.

Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

DFDS er begyndt at bruge det danske værktøj Bunkertrust, som arbejder på at skabe mere gennemsigtighed i bunkerbranchen.

Tjenesten gør det muligt for rederier at bedømme og se andres bedømmelser af leverandører og bunkerskibe. Ideen er, at rederierne kan hjælpe hinanden med at styre uden om de brodne kar i branchen.

"Idag bedømmer omkring 250 skibe jævnligt deres bunkerleverancer via BunkerTrust, og DFDS er blandt de 23 skibsejere, som bruger platformen," udtaler Nicolai Andersen, superintendent for DFDS' tekniske afdeling.

Idag bedømmer omkring 250 skibe jævnligt deres bunkerleverancer via BunkerTrust, og DFDS er blandt de 23 skibsejere, som bruger platformen.

Nicolai Andersen, superintendent, DFDS

"Skibets maskinmester bedømmer leverancen baserede på en subjektiv oplevelse af operationen, eksempelvis serviceniveau og kommunikation såvel som kvantitative mål som kvalitet, kvantitet, timing, forsinkelse af bargen og så videre," siger han i en meddelelse.

Bunkertrust er udviklet af folkene bag rederiet Alpina Chartering, som ejer og driver tørlastskibe fra sin base i Roskilde. I marts modtog platformen støtte fra den Danske Maritime Fond.

"Det absolut vigtigste er at få skabt transparens i industrien. Det er sådan set til fordel for alle. Det er selvfølgelig til fordel for rederierne og befragterne, men det er også til fordel for traders, brokers og leverandører, fordi de bliver klogere på, hvordan deres kunder oplever deres service," sagde Daniel Kampmann, topchef i Alpina Chartering og medejer af Bunkertrust, til ShippingWatch i november 2017.

Dansk rederi vil udstille bunkersnyd med nyt værktøj

Maritim fond klar med nye millioner til shippingprojekter 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs