Sidste uges vigtigste historier: Fyringer hos Mærsk, skrotværfter og tankoptur
Mærsk fyrer i Danmark som del af stor spareplan
Mærsk er i gang med en stor fyringsrunde, som betyder, at ca. 200 stillinger forsvinder på hovedkontoret i København.
Det bekræfter den danske shippingkoncern over for ShippingWatch.
Efter et skuffende tredje kvartals-regnskab, hvor koncernens driftsoverskud dykkede knap 95 pct., og hvor den store container-forretning decideret tabte penge, meddelte Mærsk i starten af november, at mindst 10.000 stillinger skal væk, så arbejdsstyrken kommer under 100.000.
6.500 jobs er forsvundet siden begyndelsen af 2023 bl.a. ved ikke at genbesætte stillinger, mens yderligere 2.500 medarbejdere i disse dage er ved at blive afskediget over alt i den globale organisation. Processen ventes afsluttet midt i december. Herefter vil omkring 1.000 stillinger blive nedlagt næste år.
200 stillinger ryger på Esplanaden i København, hvor Mærsk i øjeblikket er ved at udvide hovedsædet betydeligt. Det skal udbygges med 26.000 kvadratmeter, hvilket vil tæt på fordoble domicilets areal fra de nuværende 32.000 kvadratmeter.
Mærsk har sat gang i fyringsrunde i Danmark som led i stor spareplan
Mærsk vil sælge ud af sine privatfly
Mærsk er langt fra mål om brug af grønt brændstof
Rederiernes driftsmargin er nu i snit lavere end før corona
Ny aftale åbner igen for ophugning af skibe udenfor EU og OECD
En ny aftale om affaldstransporter mellem Europa-Parlamentet og ministerrådet gør det nu igen muligt at ophugge skibe med europæisk flag på skrotværfter uden for EU og OECD, forudsat at de er godkendte af EU.
”Kommissionens tjenestegrene vil derfor være i stand til at genoptage vurderingen af de ansøgninger, som Indien sender efter vedtagelsen af den nye forordning,” skriver en repræsentant for EU-Kommissionen til ShippingWatch.
I 2019 trådte det såkaldte Basel Ban Amendment i kraft, som er en international aftale under FN, der kort fortalt forbyder transporten af farligt affald fra OECD-lande og EU-lande til udviklingslande.
Det betød i praksis, at skrotværfter i Indien, Bangladesh og Pakistan kunne vinke farvel til muligheden for at blive optaget på EU’s liste for godkendte værfter, da de ikke er OECD-lande.
Ny aftale åbner igen op for ophugning af skibe udenfor EU og OECD
Rederiers flagskifte på skrotmodne skibe kan blive bremset i Europa
Pakistan vil tilslutte sig konvention om forsvarlig ophugning af skibe
Kritiske røster giver tyrkiske skrotværfter dumpekarakter
Scorpio, Hafnia og Torm regner med stor tørst efter olie i flere år
Jacob Meldgaard (tv) er CEO i Torm, Mikael Skov (mf) er CEO i Hafnia og Robert Bugbee er topchef i Scorpio Tankers.
Det er alt for tidligt at dømme olie ude på trods af den grønne omstilling. Af samme grund er det også svært at sætte årstal på, hvornår den globale tørst efter den fossile energi topper.
Det fastslår fire af verdens største tankrederier, der i øjeblikket tjener penge som aldrig før på at sejle raffinerede olieprodukter.
”Vi forudsiger ingenting, men projekter med vedvarende energi er blevet forsinkede, og det samme er udbredelsen af elbiler, så vi forventer, at datoen for olietoppen bliver senere og senere,” siger Robert Bugbee, topchef i Scorpio Tankers, i et skriftligt svar til ShippingWatch.
Det Internationale Energiagentur (IEA) forudser i sin seneste rapport, World Energy Outlook 2023, at den globale olieefterspørgsel formentlig vil toppe inden 2030.
Men rederierne Scorpio Tankers, Hafnia, Torm eller Norden vil ikke skrive under på, at olieefterspørgslen vil toppe inden for de næste syv år, siger de til ShippingWatch.
Scorpio, Hafnia og Torm regner med stor tørst efter olie flere år frem
D’Amico banker fire store tankrivaler på vækst på bundlinjen
Priserne på gamle tankskibe skyder op: ”Det er stadig sælgers marked”
Hafnia ombygger ti tankskibe for at spare på brændstoffet
Læs også om....
DHL spås til at slå rivaler i vanskelig tid for speditører
Shippingbanker advarer om at det er for billigt at låne penge til skibe
Rederi melder om pres på havne i Europa efter boom i elbiler fra Kina
Skibsejere går vidt forskellige veje for at leve op til nye klimaregler