Oliepriser går fra fald til stigning

Dollarkursen falder og får dermed oliepriserne til at stige igen efter at have været på vej nedad, skriver Reuters.
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Nick Oxford/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Marketwire

Oliepriserne går fra fald til stigning fredag morgen. Det sker i forbindelse med, at dollarkursen falder.

Priserne var ellers på vej mod et stejlt ugentligt fald oven på bekymringer om en svækkelse af efterspørgslen i Kina og yderligere renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 90,41 dollar mod 90,66 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,41 dollar mod 82,64 dollar torsdag eftermiddag.

Brent-olien er faldet næsten 6 pct. denne uge, mens WTI-olien falder mere end 7 pct.

Dollarindekset falder i fredag morgen, hvilket gør olie billigere for købere med andre valutaer.

Analytikere vurderer imidlertid, at bekymringer om potentielle nedlukninger i Kina for at dæmme op for en stigning i coronatilfælde, der har ramt deres højeste niveau siden april, og bekymringer om, at flere rentestigninger vil drive den amerikanske økonomi ud i recession, sender negative økonomiske udsigter over markedet.

”På kort sigt vil stemningen sandsynligvis forblive negativ på grund af det forværrede makrobillede og tegn på psykisk svaghed,” fortæller Warren Patterson, der er chef for råvarestrategi i ING, til Reuters.

Geopolitisk lettelse og covid-19 i Kina tynger oliepriserne

Oliepriserne stiger oven på geopolitiske spændinger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu