Geopolitisk lettelse og covid-19 i Kina tynger oliepriserne

Prisen på en tønde olie falder torsdag morgen, da bekymringerne om geopolitiske spændinger er aftaget en smule. Dog skaber tiltagende smittetillfælde med covid-19 i Kina uro om efterspørgslen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder torsdag, da bekymringerne omkring geopolitiske spændinger synes bedret, imens stigende smittetilfælde med covid-19 i Kina skaber bekymringer om efterspørgslen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 91,83 dollar mod 92,34 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,43 dollar mod 84,96 dollar onsdag eftermiddag.

- Oliepriserne faldt, efter at Nato frikendte Rusland for missilangrebet i Polen, imens bekymringer om efterspørgslen er tilbage i handlernes fokus under Kinas fortsatte tiltag mod covid-19 og nedtonede forventninger til den globale økonomi, siger Tina Teng, der er analytiker i CMC Markets, til Reuters.

Nato og Polen vurderede onsdag efter missilnedslaget i en polsk landsby tirsdag kostede to mennesker livet, at der nok var tale om et vildfarent ukrainsk missil og altså ikke et russisk angreb. Det lettede frygten for, at krigen mellem Ukraine og Rusland ville udvide sig.

Den forbedrede stemning har midlertidigt færdigt kortsigtede risici på udbudssiden, konstaterer Oandas seniormarkedsanalytiker Edward Moya.

De amerikanske lagertal gjorde onsdag ikke meget for at understøtte oliepriserne. Mens olielagrene ganske vist faldt i den forgangne uge med 5,4 mio. tønder mod et ventet fald på blot 0,4 mio. tønder ifølge Reuters, øgede både benzin- og destillatlagrene mere end ventet.

Den kinesiske regerings skrappe nedlukninger i tilfælde af covid-19 tynger fortsat oliemarkedet, vurderer Stephen Innes, der er direktør i SPI Asset Management, over for Reuters. Han pointerer, at foruden stigende smittetilfælde med covid-19 lurer også influenzasæsonen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1763,35 dollar mod 1779,71 dollar onsdag eftermiddag.

Oliepriserne stiger oven på geopolitiske spændinger

Opec skruer ned for olie-efterspørgslen

Olieprisen taber pusten: ”Markedet var for optimistisk”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også