Højere fragtrater løfter resultater hos logistikselskabet NTG

Efter en fordobling af driftsresultatet i første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år fastholder transport- og logistikkoncernen NTG de ny forhøjede forventninger til et helårsresultat på op mod 400 mio. kr.
Foto: PR / NTG
Foto: PR / NTG
AF RITZAU FINANS OG SHIPPINGWATCH

Transport- og logistikkoncernen NTG, der har den tidligere Maersk-skibsreder Eivind Kolding som bestyrelsesformand, havde solid medvind i første kvartal, hvor den justerede driftsindtjening blev mere end fordoblet.

Det fremgår af selskabets regnskab for første kvartal af 2021.

NTG leverede i første kvartal en omsætningsvækst på 17,6 pct. til 1,54 mia. kr., hvilket dækker over en organisk vækst på 11,4 pct., der primært er drevet af fragtrateforhøjelser inden for Air & Ocean-divisionen.

Den tilkøbte vækst har givet 7,3 pct. på toplinjen efter opkøbene af TB International, Saga Trans og Cargorange samt helårseffekten af Ebrex, hvor opkøbet gik igennem i første kvartal.

Den justerede driftsindtjening er mere end fordoblet til 101,4 mio. kr. fra 45 mio. kr.

NTG skriver, at den positive marginudvikling fra 2020 er fortsat ind i 2021, og driftsmarginen nåede 6,6 pct. i første kvartal sammenlignet med 3,4 pct. i samme periode året forinden.

Det fremhæves, at væksten i den justerede driftsindtjening havde udgangspunkt i både Road & Logistics-divisionen og Air & Ocean, hvor førstnævnte leverede 81,3 mio. kr. i kvartalet og sidstnævnte leverede 19,9 mio. kr.

Nordic Transport Group opjusterede forventningerne den 3. maj, og de forventninger bliver fastholdt.

NTG fastholder forventningerne til regnskabsåret 2021 om en omsætning på 5.900-6.300 mio. kr. og et justeret driftsresultat (ebit) på 360-400 mio. kr.

NTG opjusterer forventningerne til 2021 efter stærk start 

NTG har lukket datterselskaber for at tilpasse forretning til vækst-strategi

Sø- og luftfragt er skrumpet hos NTG i hårdt corona-år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår