Sidste uges vigtigste historier på ShippingWatch

Uroen i Omanbugten tog til i den forgangne uge, hvor Iran tilbageholdte et udenlandsk tankskib, mens USA skød en iransk drone ned. Offshorerederiet Blue Star Line smed håndklædet i ringen, og flere banker rykkede på klimakrav til shipping. Salget af scrubbere er til gengæld dykket. Læs ugens vigtigste historier her.
Mohammad Javad Zarif, udenrigsminister i Iran, har ikke lyst til at lukke Hormuzstrædet, men han understregede tidligere på ugen, at Iran har evnerne. | Foto: EVGENIA NOVOZHENINA/REUTERS / X90209
Mohammad Javad Zarif, udenrigsminister i Iran, har ikke lyst til at lukke Hormuzstrædet, men han understregede tidligere på ugen, at Iran har evnerne. | Foto: EVGENIA NOVOZHENINA/REUTERS / X90209

Konflikt i Omanbugten fortsætter

Uroen i området omkring Omanbugten tog til i løbet af ugen, hvor Iran blandt andet tilbageholdte et udenlandsk tankskib i Hormuzstrædet, som er et knudepunkt for den globale oliehandel.

Irans forsvarsminister Mohammad Javad Zarif bebudede, at Iran har evnerne til at lukke strædet – selv om de ikke har lyst til at gøre det.

USA stod på den anden side af konflikten og skød efter eget udsagn en iransk drone ned i regionen sidst på ugen, ligesom Storbritannien krævede garantier for at frigive et iransk tankskib tilbageholdt i Gibraltar efter mistanke om at ville fragte olie til Syrien.

Shippingselskaber skal selv holde øje med fire røde flag, der øger risikoen for at komme i karambolage med sanktionerne mod Nordkorea, Iran og Syrien, vurderede advokat med speciale i økonomiske sanktioner, Jane Sarma, over for ShippingWatch.

Shipping skal holde øje med fire tegn på sanktionsbrud 

Iran har tilbageholdt udenlandsk tankskib i Hormuzstrædet

USA har ødelagt iransk drone i Hormuzstrædet

Rederier advares mod at bruge væbnede vagter i Omanbugten

Iran advarer: Vi kan lukke Hormuzstrædet

Iran truer med gengæld efter tilbageholdelse af tankskib

Storbritannien kræver garantier for at frigive iransk tankskib

 

Offshorerederiet Blue Star Lines har efter flere hårde år indgivet en konkursbegæring. | Foto: PR/Blue Star Lines
Offshorerederiet Blue Star Lines har efter flere hårde år indgivet en konkursbegæring. | Foto: PR/Blue Star Lines

Blue Star Lines drejer nøglen om

Et elendigt offshoremarked med få opgaver og dårlige rater blev starten på enden for Blue Star Line, som i ugens løb smed håndklædet i ringen og indgav sin konkursbegæring.

Blue Star har de seneste år bakset med dårlige resultater, men det blev dråben for det danske offshorerederi, da to kontrakter fredag i sidste uge blev annulleret fra den ene dag til den anden. Det var ude af rederiets hænder, mener ejer og direktør Tom Hald.

"Hvis vi kunne have gjort noget, tro mig, så havde vi gjort det. Det føles ad helvedes til, for det er jo en virksomhed, som har kørt godt i 14 år, så falder oliepriserne, og så går det helt galt," fortalte Tom Hald blandt andet til ShippingWatch og tilføjede:

"Du kan jo se, hvordan det er gået med de store rederier, Solstad i Norge og Bourbon i Frankrig. De er alle sammen ramt af det her."

Det kan betale sig at være etisk ansvarlig, vurderer Eagle Bulks CEO, Gary Vogel, over for ShippingWatch. | Foto: PR/Marine Money
Det kan betale sig at være etisk ansvarlig, vurderer Eagle Bulks CEO, Gary Vogel, over for ShippingWatch. | Foto: PR/Marine Money

Flere banker rykker på klimakrav

Den grønne dagsorden fylder mere hos investorerne, og siden 11 banker for en måneds tid siden gik sammen om klimakrav til shipping i det såkaldte Poseidon Principles-initativ har tendensen taget fart.

Norske DNB vil have flere banker til at bakke op om kravene, og også Wells Fargo fortalte i denne uge til ShippingWatch, at den amerikanske bank fremadrettet vil inddrage påvirkning af miljøet i deres rating af rederierne.

På den økonomiske konto kan der også for rederierne være gode grunde til at få styr på etikken, for ifølge Wells Fargos er de mest etiske virksomheder også dem, der leverer bedst resultater:

"Udover at det er det rigtige at gøre, så tror vi på, at god selskabsledelse fører til mere tillid og troværdighed og vigtigst af alt værdi for aktionærerne," lød det i den forbindelse fra Gary Vogel, topchefen i Eagle Bulk, som topper Wellls Fargos liste igen i år.

Et omfattende studie advarede samtidig om, at målet om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader celsius, kan skabe så store dyk i efterspørgslen på tank og tørlast, at flådens værdi bliver tæt på halveret.

Bank vil give rederier pluspoint for åbenhed om miljø

DNB vil have flere banker til at bakke op om nye klimakrav 

Grøn omstilling kan halvere værdien af skibe

Danske Bank nedskriver på lån til shipping

 

Selv om IMO's svovlkrav nærmer sig med hastige skridt, går salget af røgrensningssystemer tilbage for producenterne Wärtsila og Alfa Laval. | Foto: PR/Wärtsila
Selv om IMO's svovlkrav nærmer sig med hastige skridt, går salget af røgrensningssystemer tilbage for producenterne Wärtsila og Alfa Laval. | Foto: PR/Wärtsila

Scrubber-salg går tilbage

Mens IMO's 2020-svovlkrav nærmer sig med hastige skridt, ser det ud til, at salget af røgrensningssystemerne er toppet.

Både Alfa Laval og Wärtsilä meldte i ugens løb om tilbagegang i salget af scrubbere i det første halvår af 2019

Sammen med færre bestillinger på pumper til skibe har nedgangen været så stor for Alfa Laval, at den trækker den samlede ordretilgang i den svenske koncern ned med 17 pct.

Alfa Laval sælger færre nye scrubbere 

Wärtsilä melder også om nedgang i scrubber-ordrer

 

Læs også:

Søren Skou slår fast: "Det første skridt i Maersks transformation er nu afsluttet"

CMA CGM, Cosco og Hapag-Lloyd sætter underskrift på digitalt samarbejde 

Stribe af nøgletal viser opbremsning på de største eksportmarkeder 

MSC betaler 50 millioner dollar for at få løsladt skib

Cosco overvejer at gå med i digital alliance

2M kan miste syv ruter efter farvel til HMM

Tørlastrater stiger til højeste niveau i fem år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu