Endnu flere banker bør bakke op om de nye klimakrav, som er blevet stillet til shippingbranchen, hvis de vil have adgang til finansiering i fremtiden.

Det er håbet hos norske DNB, som er en blandt 11 banker, der for nylig har præsenteret det nye sæt klimavenlige retningslinjer for udlån til shippingselskaber med navnet "Poseidon Principles".

De 11 banker, der fortrinsvist er europæiske, har samlet set lån til shippingindustrien for 100 mia. dollar. Endnu flere bør dog følge efter for at give styrke til initiativet, mener Kristin Holth, som er chef for divisionen Ocean Industries hos DNB.

"Jo flere banker, vi får med, jo bedre. Vi vil gerne have flere asiatiske långivere med også. Det er det næste skridt. Nu har vi mange store banker med her til at tydeliggøre retningen om, at dette implementeres," siger Kristin Holth til ShippingWatch og betegner de nye principper som "et fantastisk stærkt signal fra bankerne om, at vi tager det her alvorligt."

Kan ændres med tiden

Det nye sæt af principper er baseret på IMO's klimastrategi om en halvering i udledningen af drivhusgasser frem mod 2050 og en reduktion i CO2-udslippet allerede i 2030.

Bankerne vil på den måde skabe et fælles udgangspunkt for at vurdere og undersøge, om finansielle institutioners låneporteføljer er på linje med IMO's klimamål.

Der er dermed tale om principper, der læner sig op om krav, som shippingindustrien allerede skal følge i dag. Niveauet, som bankerne har fremsat med deres udspil, var dog et naturligt sted at starte, mener Kristin Holth.

"Der er ingenting, der siger, at vi ikke senere kan ændre på kravene. Men først må vi finde et udgangspunkt, som gør, at vi får så mange banker med som muligt. Og hvis man lægger niveauet for højt, er det måske ikke muligt, så det er en afvejning af, hvor vi skal lægge os, og der er det helt naturligt at lægge sig på, hvad den internationale organisation har lagt sig fast," siger Kristin Holth.

Er I ambitiøse nok med det her udspil?

"Det er det første i verden inden for bank og finans. Der er ingen andre krav på nogen andre segmenter end dette. Og der er det vigtigt, at vi lægger os på et niveau, der er håndterbart i forhold til, hvad andre internationale organisationer lægger sig på."

Indføres over tid

Hvad vil I gøre for at sikre, at jeres kunder og portefølje lever op til IMO’s retningslinjer?

"På porteføljebasis vil vi holde øje med, hvordan det her udvikler sig over tid, og hvilke selskaber der fører an i reduktion af udslip og tilpasning til IMO's strategi. De vil få lettere adgang til kapital. Men det er ikke noget, der sker over natten, men en trend og retning på en porteføljebasis i bankerne," siger Kristin Holth.

Når du siger over tid, hvad betyder det så?

"Det er ikke muligt at svare på. En parallel, der kan drages her, er genanvendelse af skibe og bankernes nye forventninger til det. Vi har allerede inkluderet Hongkong-konventionen i forhold til ophugning af skibe, og vi laver en analyse af hvert selskab, og enhver kredit hos os har en grundig analyse bag sig om, hvordan de forholder sig til det. Så over tid vil det udvikle sig til at være et vigtigere kriterium for at få kapital, end det har været," siger hun og fortsætter:

"Dette er noget, som rederierne må begynde at forholde sig til i dag. Når man går et par år tilbage, var det ikke på agendaen i lige så stor grad, og det er det i høj grad nu."

Kristin Holth ønsker ikke at svare på, om DNB helt vil frasortere rederier i fremtiden, som i bankens øjne overtræder IMO’s strategi på klimaområdet.

"Selskaber, som ikke tager miljømæssige, sociale og ledelsessrelaterede spørgsmål (ESG) alvorligt, må vi have en alvorlig samtale med," siger hun og uddyber:

"Vi forventer, at selskaberne forholder sig til IMO's målsætning om at reducere sit CO2-aftryk. Det ligger til grund, og vores portefølje skal måles på porteføljebasis, som gør, at de som portefølje bliver holdt op på de samme krav. Hvis et enkelt selskab ikke overholder lov og regler, herunder nye miljøkrav, er det en helt anden diskussion."

Efter bankers nye miljøkrav: Rederier mærker også pres fra kunderne 

11 af verdens største shippingbanker stiller klimakrav til rederierne