ShippingWatch

Iværksættere skal skabe ny forretning hos Maersk

Enheden Maersk Growth skal investere i startups og øge iværksætteriet i Maersk, fortæller topchef Søren Skou til Børsen. "Formålet er at skabe aktiver for fremtidig vækst i vores kerneforretning, containerfragt," siger han.

Foto: Maersk

A.P. Møller-Maersk vil i højere grad have fat i iværksætteriet. Det skal ske gennem forretningsenheden Maersk Growth, der dels skal investere i startup-virksomheder og dels skal bidrage til udviklingen af interne ideer i gruppen.

Det fortæller Maersks CEO Søren Skou i et interview med Børsen.

"Formålet er at skabe aktiver for fremtidig vækst i vores kerneforretning, containerfragt. Vi investerer i startups, som løser rigtige problemer, der er relevante for os selv og vores kunder. Det sker ved hjælp af ny teknologi, der kan hjælpe os med at optimere forretningen og spare omkostninger," siger Søren Skou til avisen.

Maersk Growth blev oprettet for godt halvandet år siden og har i dag 17 ansatte. Enheden har til dato investeret i fem virksomheder, fortæller Søren Skou til avisen. Det dækker over Tradelens, Maersks eget blockchain-samarbejde med IBM, i tillæg til Loadsmart, Telesense, Ripe.io og Sensor Transport.

Maersk har lyttet til kritik af digital platform

Formålet med afdelingen er dog ikke at blive medejdere af de forskellige startups for at tjene på dem ved et fremtidigt salg, slår Søren Skou fast. Det er i stedet at investere i selskaber, der potentialt kan bidrage til Maersks kerneforretning, lyder det til avisen.

Maersk sælger containerplatformen Inttra

Europæiske og asiatiske redere dominerer containerindustrien

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere