Maersk Container Industry får amerikansk CEO

Efter det pludselige farvel til den hidtidige CEO i Maersk Container Industry, Stig Hoffmeyer, har selskabet udpeget hans efterfølger. Virksomheden får amerikansk topchef.
Foto: Maersk Container Industry
Foto: Maersk Container Industry

Maersk Container Industry har fundet sin kommende topchef, efter at den hidtidige CEO, Stig Hoffmeyer, overraskende måtte forlade selskabet i slutningen af september i år.

Der bliver tale om den amerikanske chef for Joy Global China, Sean S. Fitzgerald, oplyser MCI i en pressemeddelelse.

"Vi er meget glade for at byde Sean S. Fitzgerald velkommen som chef for Maersk Container Industry på selskabets næste udviklingstrin. Efter at være kommet i plus igen efter nogle svære år, står selskabet over for en række muligheder, men også mange udfordringer i en industri, der er mere konkurrencepræget end nogensinde," lyder det i en kommentar fra MCIs bestyrelsesformand Søren Toft, der også er COO i Maersk Line.

Siden 2014 har han været øverste chef for Joy Global China, som er en del af det japanske produktionsselskab Komatsu Mining Corp, og stået i spidsen for otte anlæg i Kina. Inden da var han regional chef for Joy Mining Machinery og ansvarlig for 13 anlæg i Amerika. I løbet af ti år havde han ledende stillinger i General Electric.

I en kommentar siger den nye topchef om MCI.

"Maersk Container Industry repræsenterer et brand og en arv, som jeg er stolt over at blive en del af og bygge videre på sammen med hele organisationen. Jeg ser frem til at bruge min erfaring fra maskinproduktion til at videreudvikle selskabets stærke markedsposition. Fremover er målet at videreudvikle Maersk Container Industry som et profitabelt selskab, som tilbyder innovative, state-of-the-art container udstyr og teknologi til kunderne."

Fitzgerald har bl.a. en MBA fra J.L. Kellogg Graduate School of Management, Northwestern University og en Bachelor i Science graduate in Civil engineering fra the United States Military Academy.

Han får det overordnede ansvar  for den strategiske retning og driften af virksomheden og de mere end 5000 ansatte på de tre fabrikker i Kina og Chile samt R&D centeret i Danmark.

Maersk Container Industry mister sin topchef

Reeferoperatør afgiver ordre på 4.000 Maersk-containere

Maersk-top skal rådgive ledelsen i selskabets containerfabrik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også