Keppel får ordre til 103 mio. dollars

Tankederiet Stolt-Nielsen har bestilt to nye LNG-skibe hos Keppel i Singapore. Derudover har rederiet option på yderligere tre skibe fra Keppel.
Foto: Stolt-Nielsen
Foto: Stolt-Nielsen

Keppel har vundet en ordre på 103 mio. dollars, da Stolt Nielsen har bestilt to nye skibe hos det Singapore-baserede værft. Det meddeler Keppel i en pressemeddelelse.

Herudover har rederiet option på yderligere tre skibe.

"Denne ordre udvider vores historik i forhold til at levere løsninger langs hele LNG-værdikæden," siger Keppels administrerende direktør, Abu Bakar.

De to skibe vil hver have en kapacitet på 7.500 m3, og er i kategorien small-scale LNG. Skibenes motorer vil både kunne fungere på diesel, men også på den flydende naturgas, skibene sejler med.

Skibene forventes at være færdige i henholdvis andet og tredje kvartal af 2019.

Keppel har i løbet af de seneste år været i alvorlige problemer, og har både fyret 18.000 ansatte i løbet af to år, solgt et værft til hollandske Damen og fået hjælp fra Singapores regering. Selskabet skriver også, at ordren ikke forventes at påvirke årsregnskabet markant.

Singapores Keppel-værft har fyret 18.000 på to år

Singapore parat med hjælpepakke til shipping

Damen køber hollandsk værft af Keppel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også