Maersk og Dong presser underleverandører på prisen

Dong Energy og Maersk Oil kræver underleverandørernes priser sænket med 20-30 procent. Absurd og useriøst, lyder et par af skudsmålene.
Foto: Maersk Oil
Foto: Maersk Oil
AF MAZ PLECHINGER, ENERGIWATCH

Omkostningsreduktioner har længe været et af energiindustriens modeord. Omsat til virkelig betyder det blandt andet, at når de store olieselskaber mærker presset fra den lave oliepris, så kræver de billigere priser fra underleverandørerne, der kan kræve det samme over for deres leverandører og så fremdeles gennem hele fødekæden.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Men efter snart to år i trængselstider er det begyndt for alvor at gøre ondt hos de danske underleverandører. Det skriver Børsen, der har talt med en række selskaber, der hovedsagligt har Maersk og Dong som kunder. Anledningen er, at budskabet fra både Maersk Oil og Dong er, at leverandørernes priser skal ned med yderligere 20-30 procent.

"Vi hverken kan eller vil leve op til det – så vil vi hellere lukke forretningen end leve op til så absurde krav," siger adm. direktør i Rambøll Olie & Gas, John Sørensen, til avisen.

"Alle har jo allerede været ude i tre, fire og fem runder af fyringer."

Mens en kilde ser kravet fra Maersk som et budskab om behovet for forbedrede rammevilkår, hvis ikke mastodonten skal forlade Danmark, konstaterer direktøren i selskabet Emco Controls, at de "useriøse" krav nu får selskabet til at søge fra Danmark til Iran for at få bedre markedsvilkår.

"Maersk, Dong og Hess presser os voldsomt"

Olieselskabernes forhandlinger med underleverandører tog allerede fart i begyndelsen af 2015, hvor Maersk Oil over for ShippingWatch bekræftede, at det var et af værktøjerne hos selskabet for at mindske omkostningerne generelt:

"Olieprisen er faldet markant siden midten af 2014. Det i kombination med de meget høje omkostninger, der er forbundet med olie- og gasindvinding i den danske sektor af Nordsøen, gør, at vi kigger nøje på vores omkostninger. Som en del af det genforhandler vi priser hos vores leverandører på deres services og produkter, så vi kan holde vigtige vedligeholdelses- og udviklingsprojekter kørende," skrev Maersk Oil i en mail.

Olieselskaber gennemgår leverandører med tættekam 

Nye afskedigelser rammer Maersk Oil 

Rambøll Olie & Gas har skåret til: Selv kaffen er skiftet ud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også