Fayard ligner den store vinder i spillet om forsvarets skibe

I de seks rammeaftaler, Forsvarsministeriet skal indgå om vedligehold af flådens skibe, har Fayard som det eneste værft foden inden for i alle klasser af Søværnets skibe. Søværnet kan dog søge uden om rammeaftalerne, skriver Forsvarsministeriet.
Foto: Danske Maritime
Foto: Danske Maritime

Fayard har prækvalificeret sig til samtlige rammeaftaler om vedligehold af Søværnets skibe, som Forsvaret har inviteret værfter til at byde ind på. Det betyder, at Fayard på forhånd er godkendt til at give tilbud på alle værftsopgaver, der gælder Søværnets skibe fra nul til over 4.000 tons.

Det fremgår af en liste over de 13 værfter, der er prækvalificeret til at byde på vedligeholdsopgaver på flådens skibe, som ShippingWatch er kommet i besiddelse af. Listen, der er udarbejdet af Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, er delt op i seks vægtklasser, der hver repræsenterer en rammeaftale.

Af listen fremgår det, at Fayard sammen med Orskov Yard A/S og svenske Saab Kockrum AB er de eneste, der er prækvalificeret til at lave opgaver på skibene over 4.000 tons, som er fregatterne i Iver Huitfeldt-klassen og forsyningsstøtteskibene i Absalon-klassen.

I klassen 3.000 til 4.000 tons, er følgende værfter forhåndsgodkendt til at reparere de fire inspektionsskibe i Thetis-klassen.

  • Fayard A/S
  • Søby Værft A/S
  • Saab Kockrums AB
  • Orskov Yard A/S
  • Petersen & Sørensen Motorværksted A/S
  • Karstensens Skibsværft A/S

Da listen over prækvalificerede værfter blev kendt, vakte det en del kritik, at man havde valgt at inkludere det svenske værft Saab Kockrum AB.

Argumentet fra blandt andet Danske Maritime var, at man ved at forhåndsgodkende et svensk værft åbnede for en glidebane af fremtidige udenlandske værfter på kontrakter, som man reelt ikke behøvede at sende i europæisk udbud, men kunne beholde på dansk grund under hensyntagen til den nationale sikkerhed og behovet for at holde på maritim viden.

Det svenske værft er dog prækvalificeret til de fem største vægtklasser af de seks i ialt.

Ingen forpligtelse om at bruge dansk værft

Det skal dog understreges, at den samlede aftale om vedligehold af flådens skibe, der vurderes at løbe op i cirka 700 millioner kroner, er fordelt på seks individuelle rammeaftaler, men at Søværnet ikke på nogen måde er forpligtet til at anvende aftalen.

Det fremgår af et skriftligt svar fra Forsvarsministeriet, som ShippingWatch har modtaget.

"Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil som udgangspunkt benytte de udbudte rammeaftaler til dækning af Forsvarets behov for opgaver med vedligehold af Søværnets skibe. Der er ikke tale om eksklusiv rammeaftaler. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vil, hvor det skønnes relevant og under overholdelse af udbudsreglerne, have mulighed for at udbyde vedligehold af Søværnets skibe i særskilte udbud. Et sådant udbud vil ikke kun være begrænset til den kreds af værfter, der bliver indgået rammeaftaler med," står der i svaret.

Syv værfter skal konkurrere om forsvarets skibe 

Værfter får ny reparationschance 

Danske værfter kritiserer ny strategi fra forsvaret 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også