Protesterne var højlydte, da planerne om at sende det danske forsvars skibe i EU-udbud tog fart, og i en periode lignede det også, at danske værfter skulle udfordres på eneretten til at reparere og vedligeholde forsvarets skibe.

Særligt Danske Maritime, der repræsenterer værfter og maritime underleverandører var på barrikaderne med udsagnet om, at den danske kompetence på området langsomt ville erodere, når opgaver blev sendt til andre EU-lande, uden at man kunne forvente ordrer den anden vej.

 Værfter kritiserer EU-udbud af forsvarets skibe

Nu er seks danske værfter og et enkelt svensk værft blevet udvalgt til at konkurrere om en syv-årig rammeaftale til en værdi af 700 millioner kroner, som dækker over førnævnte reparation og vedligehold af danske flådefartøjer.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) bekræfter i en mail over for ShippingWatch, at man nu har prækvalificeret syv værfter, heraf et enkelt svensk:

"Det er udelukkende danske værfter – og blot et enkelt svensk værft – der er blevet prækvalificeret i forbindelse med udbuddet af rammeaftaler vedrørende skibsvedligeholdelse til søværnets skibe," skriver ministeren.

Det betyder ifølge ministeren, at det i løbet af de syv år, hvor rammeaftalerne løber, ikke er muligt for andre – heller ikke udenlandske værfter – at byde på opgaverne med at vedligeholde søværnets skibe.

Industriens bekymring ved EU-udbuddet gik blandt andet på, at Danmark som de reelt eneste i EU sendte flådens militære installationer i udbud uden for landets grænser, samtidig med at det, set med interesseorganisationen Danske Maritimes øjne, var en udbredt praksis i andre landes forsvar at holde reparation og vedligehold af flåden inde for landets grænser.

En praksis, der reelt gjorde det umuligt for danske værfter at "byde den anden vej" på udenlandske flådefartøjer. Beslutningen om at prækvalificere danske værfter til rammeaftalen bør tage brodden af den bekymring, mener forsvarsminister Peter Christensen:

"Det er min vurdering, at den løsning, der er valgt, i betydeligt omfang imødekommer bekymringen om, at vedligeholdelse af søværnets skibe havner på udenlandske værfter. En vurdering, der i øvrigt deles af en enig forsvarsforligskreds. Danmark går ikke enegang her – og jeg vil gerne understrege, at det med den valgte løsning fortsat er muligt at undtage konkrete opgaver under henvisning til særlige sikkerhedsinteresser," siger Peter Christensen.

Svensk værft åbner ballet

Direktør i Danske Maritime, Jenny N. Braat, er dog lodret uenig i, at løsningen imødekommer Danske Maritimes ønske om at beholde flådens reparation, vedligehold og den vigtige viden ved opgaverne, når man har valgt at prækvalificere et svensk værft også.

Der er seks danske værfter blandt de syv prækvalificerede, tror du ikke det går?

Jo, selvfølgelig går det på den korte bane. Men når man først åbner for, at et svensk værft vedligeholder forsvarets skibe, kan man man så sige nej til, at alle lande (og ikke bare Sverige, red.) kommer med i prækvalifikationen fremadrettet?" siger hun.

I har arbejdet meget aktivt for at fjerne EU-udbuddet, hvor et enkelt svensk værft bliver prækvalificeret. Er det ikke en storm i et glas vand?

"På sin vis kan det se uskyldigt ud, og det kan også være, at det ender med at være uskyldigt. Men der er noget principielt i, at du tager noget, der har national sikkerhedspolitisk interesse og sender det i EU-udbud. Man siger jo, at Søværnet ikke har en national sikkerhedspolitisk værdi eller interesse," siger hun.

Og at det er naboen Sverige, og ikke et andet EU-land, gør ingen forskel.

"Du kan sige, det kun er ét land (Sverige, red.), men vi ved ikke, hvor mange udenlandske værfter, der har budt ind på rammeaftalen, men det er jo i princippet et tilfælde. Vægtningen kunne have været anderledes (med flere udenlandske værfter, red.), og hvis vi ikke får de her ting på plads nu, så ved vi ikke, hvad der sker næste gang," siger hun og fortsætter:

"Snart skal marinehjemmeværnets skibe sendes i udbud - der er 30 skibe, der skal lave en rammeaftale på - og vi ved jo ikke, hvem der byder ind på dem," siger hun.

Hendes frygt er, at man i sidste ende afhænder de specialiserede kompetencer, der er i den danske værftsindustri, når ikke rammeaftalen kan tilføre opgaverne, som vedligeholder det vidensniveau, man har opbygget i branchen.

Forsvarsministeren oplyser ikke, hvor stor en del af den angiveligt 700 millioner kroner store rammeaftale, der bliver undtaget de svensk-danske værfter og udelukkende holdt på danske hænder.

Ifølge Dansk Maritimes direktør, Jenny N. Braat, er det det svenske værft Saab-Kockrum AB, som har prækvalificeret sig til aftalen. En oplysning som ShippingWatch arbejder på at få bekræftet hos Forsvarsministeriet.

Værfter kritiserer EU-udbud af forsvarets skibe

Værfter får ny reparationschance

Forsvarsminister vil af med betændt værftssag