Maersk Drilling får ny kontrakt på boreskib

Maersk Drilling har fået en kontrakt i hus til boreskibet Mærsk Venturer med olieselskabet Total. Kontrakten dækker en efterforskningsboring ud for kysten af Uruguay, der anslås at vare i fire måneder.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Godt nyt for Maersk Drilling, der er under stort pres fra faldende markeder. Boreselskabet har fået en kontrakt i hus til boreskibet Mærsk Venturer med olieselskabet Total. Kontrakten dækker en efterforskningsboring ud for kysten af Uruguay, der anslås at vare i fire måneder.

Værdien af kontrakten er på 44 millioner dollars, oplyser Maersk Drilling.

"Vi har samarbejdet med Total mange gange gennem årene. Total er en højt værdsat kunde hos Maersk Drilling, og vi er meget tilfredse med at blive valgt til at bore dets første efterforskningsboring offshore ved Uruguay," siger Claus V. Hemmingsen, administrerende direktør hos Maersk Drilling, i en pressemeddelelse.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 40 dage

Det forventes, at der kommer gang i boringen til marts næste år.

Maersk Venturer er den tredje i en serie af fire boreskibe i Maersk Drillings flåde. De fire boreskibe repræsenterer en samlet investering på 2,6 mia. dollar. De andre tre boreskibe har alle sikret langsigtede kontrakter.

Maersk Drilling: Udvidet tonnageskat giver muligheder 

Mobile borerigge med i finansloven for 2016 

Maersk-direktør: Drilling under pres i alle markeder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også