Trussel om gigant-strejke på Sydkoreas værfter

Samtlige ansatte på Sydkoreas ni største værfter - i alt 60.000 arbejdere - truer med en fælles strejke i næste uge på grund af inkompetent ledelse. Det vil i så fald være første gang i landets historie.
Foto: Erria
Foto: Erria

De sydkoreanske værftsarbejdere er så trætte af ledelsen af deres arbejdspladser, at de nu fra ni værfter er gået sammen om at planlægge en strejke med i alt 60.000 ansatte. Det skriver nyhedstjenesten Dow Jones.

Hvis strejken som planlagt gennemføres d. 9. september vil det være den første af sin slags i Sydkoreas historie.

Værftsarbejderne kommer blandt andet fra de sydkoreanske megaværfter som Hyunday Heavy Industries, Samsung Heavy Industries og det problemramte Daewoo Shipbuilding & Marine.

"De nuværende problemer kommer af ledelsens inkompetence i at lede forretningen i en tid med mindre aktivitet i industrien. Men de vil skære i antallet af stillinger og fastfryse lønningerne. Det kan vi ikke acceptere," siger Jung Byung-mo, der er fagforeningsleder i Hyundai Heavy Industries.

Den koreanske værftssektor er blandt verdens største med Kina og Japan som de største konkurrenter.

Statsejede kinesiske værfter presser private spillere

Medie: Maersk Lines værftsforbindelse i økonomiske problemer 

Adskillige chefer forlader koreansk kæmpeværft 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også