Statsejede kinesiske værfter presser private spillere

De private kinesiske værfter lider under konkurrencen fra landets egne store, statsejede væfter. Alene i år er fem værfter gået konkurs.

Det er blevet sværere at være et privat værft i Kina i de senere år på grund af øget konkurrence fra ikke bare de to top-konkurrenter Japan og Sydkorea, men især også på grund af den øgede konkurrence fra Kinas statsejede kæmpeværfter.

Det skriver den store kinesiske avis South China Morning Post

"Miljøet for private selskaber har aldrig været særlig godt, men det har taget en drejning mod det værre for nylig," siger Simon Liang, der er formand for den private værftsgruppe Sinopacific Shipbuilding Group, til avisen.

Alene siden årsskiftet er fem private værfter gået konkurs, og det kan gå samme vej for flere andre.

"Tal viser, at det er dårlig efterspørgsel kombineret med skibsværfternes manglende evne til at sikre finansiering, navnlig til at sikre tilbagebetaling af garantier, der driver de private værfter mod fallit," siger Martin Rowe, der leder afdelingen af verdens største mæglerselskab Clarksons i Hongkong, til avisen.

Kinesiske værfter i massiv ordrenedgang 

Kina forlænger lukrativ støtte til ophugning med to år 

Fed ordrebog sikrer Keppels Værft under global lavvækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også