Danmark får europæisk toppost i maritim industri

Den mangeårige direktør for Lyngsø Marine, Kjeld Dittmann, bliver ny formand for den europæiske maritime brancheorganisation SEA Europa. Danske maritime virksomheder får et større fodaftryk, siger Danske Maritimes adm. direktør Jenny N. Braat.

Kjeld Dittmann, adm. direktør i Lyngsø Marine, skal de næste to år være formand for den europæiske maritime brancheorganisation SEA Europa, hvor han skal lede organisation og repræsentere den europæiske maritim industri i internationale sammenhænge og på møder med relevante EU-Kommissærer. Han afløser hollænderen Govert Hamers, oplyser Danske Maritime i en meddelelse.

"Jeg forventer særligt fokus på tre mærkesager; bedre internationale rammevilkår i retning af fair konkurrence og lige adgang til markederne, øget fokus på forskning og innovation, ikke mindst til gavn for ’first movers’ af nye teknologi både blandt leverandører og redere samt at fremme den gensidige anerkendelse af godkendelser hos landenes klasseselskaber, så det bliver nemmere og billigere at bringe nye produkter på markedet," siger Kjeld Dittmann.

SEA Europe blev dannet i 2012 som en fusion mellem den snart 50-årige værftsorganisation CESA (Community of European Shipyards Association) og den yngre EMEC (European Marine Equipment Council).

Foto: Danske Maritime
Foto: Danske Maritime

Foto: Danske Maritime

Danske Maritime har siden stiftelsen af SEA Europe været repræsenteret med to medlemmer: Kjeld Dittmann som næstformand og Jenny N. Braat som bestyrelsesmedlem.

"Danmark vil med en formandspost sætte et større fodaftryk i SEA Europe og internationalt, og det er naturligt, fordi danske maritime virksomheder står for 7,4 procent af Europas maritime eksport, selv vi blot står for 4,5 procent af de maritime jobs målt som direkte beskæftigede. Det er samtidig vigtigt for Danmark, fordi den maritime industri fylder mere hos os end hos andre lande," siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, med henvisning til en rapport fra Europa-Kommissionen sidste år, som viser, at produktionsværdien pr. indbygger er mere end seks ganske så høj i Danmark som gennemsnittet for de europæiske maritime nationer.

Danske Maritime har tre ønsker til en ny regering 

Danske Maritime: Vi står foran vækstboom 

Ny finansieringsportal til den maritime industri 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også