Kvaerner vinder ny kæmpekontrakt til Johan Sverdrup

Statoil har valgt norske Kvaerner og KBR til at levere en komplet platformløsning til det store Johan Svedrup-felt. Den nye ordre er Kvaerners anden Sverdrup-kontrakt og har en værdi på omkring 6,7 milliarder NOK.

Kvaerner har i et joint-venture med amerikanske KBR vundet en eftertragtet kontrakt fra Statoil, hvor de to partnere skal levere en komplet topside platformløsning til det store Johan Sverdrup oliefelt i Nordsøen.

Kontrakten har en værdi på omkring 6,7 milliarder NOK og drejer sig om en ud af i alt fire platforme til første fase af feltudbygningen, skriver Kvaerner i en meddelelse.

Kvaerner og KBR vil levere topside-platform til feltets såkaldte Utility & Living Quarter (ULQ), og de to partnere vil i den forbindelse stå for ingeniørarbejde, indkøb og konstruktion i en samlet levering.

Foto: Statoil
Foto: Statoil

Den norske leverandør underskrev tilbage i januar 2015 kontrakt om levering af stålkonstruktionen til den såkaldte riser platform i feltet, og den nye kontrakt bliver dermed Kvaerners anden store fod indenfor i det kæmpemæssige felt, hvor blandt andet Maersk Oil ejer 20 procent i partnerskabet sammen med oliespillere som Statoil og Lundin.

Godt tegn for industrien

"Markedet har vist en stærk interesse for denne kontrakt, og Kvaerner og KBR har vundet kontrakten i et felt med stærk international konkurrence. Indtil videre har den norske leverandørindustri vundet de primære Johan Sverdriup-kontrakter. Det er godt at se, at Statoil sammen med leverandørerne kan knække omkostningskurven og sikre stærk konkurrence in en svær tid for industrien," siger Margareth Øvrum, executive vice president for Technology, Projects and Drilling hos Statoil.

Kvaerner CEO Jan Arve Haugan (foto) tilføjer i samme spor, at den nye kontrakt udgør en milepæl i offshoreindustriens løbende forbedring.

"Denne aftale viser, at Kvaerners platform topside-forretning har etableret et nyt og konkurrencedygtigt prisniveau. Dette styrker vores position med henblik på også at vinde andre projekter. Vi vil fortsætte arbejdet med at forbedre vores omkostninger, produktivitet og konkurrencedygtighed i tæt samarbejde med Statoil og andre kunder," siger han.

Ingeniørarbejdet på den nye platform vil blive udført i Leatherhead i Storbritannien, mens indkøb vil foregå i både Norge og Storbritannien.

Medie: Milliardkontrakt til Sverdrup lige på trapperne

Kvaerner: Sverdrup-kontrakt en milepæl for industrien

Kvaerner tabte omsætning i første kvartal

Norsk industri optrapper kamp om Sverdrup-ordrer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu