Koreanske værfter vil hæve ordrer med mia i 2015

Ordrebogen hos de koreanske værfter skal vokse markant i år. Den fælles ambition er at hæve ordrerne til 55,3 mia. USD eller 31,5 pct. sammenlignet med 2014.
DSME i Sydkorea, hvor Maersk Line har fået bygget sine Triple-E-skibe. | Foto: Thorbjørn Hansen
DSME i Sydkorea, hvor Maersk Line har fået bygget sine Triple-E-skibe. | Foto: Thorbjørn Hansen

De koreanske værfter gav i sidste uge håndslag på et ambitiøst mål for i år. Tilsammen vil medlemmerne af den koreanske organisation for skibsbygning (KOSHIPA) nå ordrer til værdi af 55,3 mia. USD, hvilket er 31,5 pct. højere end det, værfterne tilsammen opnåede i 2014, skriver Asiasis.

Det kom frem på et møde forleden mellem lederne af de koreanske værfter, som blev holdt i den koreanske havneby Busan. Af de 55,3 mia. USA skal de 42,5 mia. USD komme fra eksport, lyder ambitionen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Samtidig indgik de en aftale om at fortsætte med at investere aktivt i lovende markeder som eksempelvis øko-skibe. Flere af de store koreanske værfters profitabilitet falder på grund af øget omkostninger til produktion som følge af forsinkede leveringer, regulering mv., mens mindre værfter har problemer med at få nok ordre.

I begyndelsen af året meldte verdens største skibsbygger Hyundai Heavy Industries HHI ud, at man venter et ordreindtag på til 22,95 mia. USD. 2014 var et svært år for værftsgruppen, som fik et tab på 593,56 mio. USD i 2. kvartal 2014. Driftstabet udgjorde en mia. USD, som var det største i værftets historie. Derfor er målet for i år også sat lidt lavere, alligevel sagde CEO Kwon Oh-gap, CEO i HHI, i en nytårsskrivelse til de ansatte.

"Disse mål er faktisk høje, men kan nemt nås, hvis vi gør en samlet indsats for at genoplive vores konkurrencekraft. Vi skal i 2015 aflevere en profit, som skal lægge grundlaget til fornyet vækst."

Koreas værftskæmpe ønsker ordrer for 23 mia USD i år 

Hyundai næsten i mål med gældsplan

Medie: Samsung lægger mia-fusion på hylden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også