Medie: Samsung lægger mia-fusion på hylden

Planerne om at fusionere de to søsterselskaber Samsung Heavy Industries og Samsung Engineering er nu sat på pause. Det svækker Sydkoreas største konglomerat, skriver Bloomberg.

Den store sydkoreanske værftsgruppe Samsung Heavy Industries har i et par måneder haft planer om en fusion med søsterselskabet Samsung Engineering. Begge selskaber er en del af konglomeratet Samsung, der nu har bestemt sig for at trække fusionen tilbage.

"Det er dårligt nyt for de to enheder i Samsung gruppen. Det rejser bekymring om fremtiden for selskaberne, og det vil have en negativ indflydelse på deres aktier på den korte bane," siger analytiker Lee Jae Won fra Yuanta Securities i Korea til Bloomberg.

Fusionen kom i stand fordi Samsung Heavy Industries, der er verdens tredjestørste værftsgruppe, ville styrke sin konkurrencekraft. Det skulle ske ved at blive stærkere på blandt andet LNG og offshore, som er de skibstyper, der kommer flere og flere bestillinger på. Men fusionen blev lagt på hylden, fordi flere investorer valgte at sælge deres aktieposter i gruppen tilbage.

Aktieudsalg ændrede planerne

Ændringen hos Samsung kommer efter et hårdt 2014 for de koreanske værftsgrupper. Markedsværdien af Koreas fire største skibsværfter, Hyundai Heavy Industries, Samsung Heavy Industries, Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering og Hyundai Mipo Dockyard, er alene i løbet af 2014 dykket med 14,4 mia. USD svarende til at samlet gennemsnitligt kursfald på knap 36 procent.

Det er sket i takt med, at udenlandske investorer sælger ud af deres aktieposter på et tidspunkt, hvor alle fire værfter savner nye ordrer efter de seneste års hidsige nybygningsaktivitet, da priserne var i bund.

Samsung Heavy Industries og Hyundai Heavy Industries rangerer som henholdsvis nummer 1 og 4 på en liste over selskaber, som udenlandske investorer har solgt mest ud af.

Fredriksen vil overtage norsk gasrederi 

Sovcomflot afviser stor tankordre 

Koreas fire største værfter i markante kursfald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også