OW Bunker: Vi er blevet bedraget for 125 mio USD

Dramatisk udvikling i OW Bunker, der natten til torsdag oplyser, at ledende medarbejdere i Singapore har bedraget virksomheden for mindst 125 mio. USD. Hertil kommer urealiserede tab på kontrakter på 150 mio. dollar.
AF TOMAS KRISTIANSEN OG OLE ANDERSEN

Ledende medarbejdere i OW Bunkers Singapore-baserede datterselskab Dynamic Oil Trading (DOT) har bedraget virksomheden for 125 mio. USD.

"Foreløbige undersøgelser tyder på et potentielt tab på omkring USD 125 mio. USD," oplyser OW Bunker i en meddelelse natten til torsdag og understreger, at risikoen for yderligere tab kan stige.

Head of Risk Management og EVP Jane Dahl Christensen (foto) er som en konsekvens af risk management tabet blevet afskediget med øjeblikkelig virkning.

Dermed bekræftes de oplysninger, ShippingWatch i nat kunne offentliggøre om den dramatiske udvikling i OW Bunkers datterselskab i Singapore.

Tab på 150 mio. USD

"På nuværende tidspunkt udgør mark to market tabet omkring USD 150 mio," skriver bestyrelsesformand Niels Henrik Jensen og Jim Pedersen, CEO OW Bunker:

"Isoleret fra ovenstående har en gennemgang af OW Bunker's risk management kontrakter vist et markant urealiseret mark to market tab i tillæg til det urealiserede tab på USD 24,5 mio., som blev offentliggjort den 23. oktober 2014 )," skriver OW Bunkers ledelse:

"For at reducere risk management eksponering til et absolut minimum, bliver risk management kontrakter nu lukket ned."

Diskussion med bankerne

OW Bunker er lige nu i diskussioner med syndikatbankerne og har for at reducere risk management eksponering til et absolut minimum lukket risk management kontrakter ned.

Handlen med aktier i OW Bunker blev i går onsdag middag suspenderet på Københavns Fondsbørs, og første natten til torsdag kunne  ledelsen i virksomhedens hovedsæde i Nørresundby orientere om de dramatiske omstændigheder.

OW Bunker i ny nedjustering af forventninger 

ShippingWatch erfarede onsdag aften, at forklaringen på dramaet skyldes alvorlige uregelmæssigheder i OW Bunkers datterselskab i Singapore.

Så sent som i mandags mente OW Bunkers ledelse med CEO Jim Pedersen i spidsen, at der var ryddet op efter de to nedjusteringer af forventningerne til bunkerselskabets resultat, som den mangeårige direktør måtte bekræfte, efter en børsnotering af selskabet i marts i år.

Siden er OW Bunker på grund af to nedjusteringer blevet mødt med voldsom kritik fra aktionærer, og aktiekursen er siden børsnoteringen halveret.

Al handel stoppet

Sagen skabte stor nervøsitet i hele branchen onsdag, da der kom beskeder ud fra OW Bunkers ledelse om ikke at købe eller betale for olie. Tradere fra mange steder i verden har fortalt ShippingWatch, at de gik i gang med damage control  i forhold til deres tilgodehavender og andre måtte have forsikringer om betalinger for at de turde handle.

OW Bunker udnævner ny CFO 

"Det hele handler om risk management," oplyste en kilde tæt på OW Bunker til ShippingWatch sent onsdag aften, og som forventede, at sagen vil sende dønninger gennem hele den internationale shipping- og bunkerindustri allerede torsdag.

Ledelsen i OW Bunker har bebudet nye oplysninger i sagen, hvilket formentlig vil ske torsdag.

OW Bunker trues af gigantiske tab i Singapore 

OW Bunker genansætter risikochef 

OW Bunker sat i børspause 

ATP: OW Bunker har brudt tilliden 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også