OW Bunker i ny nedjustering af forventninger

Børsnoterede OW Bunker nedjusterer nu forventningerne til væksten i solgte mængder, fremgår det af regnskabet for tredje kvartal. "Meget skuffende," siger CEO Jim Pedersen.
CEO i OW Bunker Jim Pedersen
CEO i OW Bunker Jim Pedersen
AF LOUISE VOGDRUP-SCHMIDT OG OLE ANDERSEN

Få uger efter, at OW Bunker rystede det danske aktiemarked med en massiv nedjustering af indtjeningen for 2014, reducerer selskabet nu også forventningerne til væksten i volumen i 2014 fra cirka 10 pct. for få uger siden til nu cirka 6 procent.

SEB: OW Bunker læner sig op af ny nedjustering

Det fremgår af OW Bunkers regnskab for tredje kvartal 2014 offentliggjort torsdag morgen.

"Overordnet set er resultatet for 3. kvartal meget skuffende. Faldet i olieprisen i september var exceptionelt og ledte til et urealiseret risikostyringstab på 24,5 mio. USD. Presset på marginerne som set i andet kvartal fortsatte, men ser ud til at have stabiliseret sig. Vi reducerer vores volumenprognose for helåret og går ind i et fokus på højere marginer i forretningen," siger Jim Pedersen, CEO i OW Bunker, i fondsbørsmeddelelsen torsdag morgen.

OW Bunker fik et minus før skat og særlige poster på 6,2 mio. USD mod et overskud i samme periode i 2013 på 26,7 mio. USD. Det betød, at indtjeningen landede på et underskud på 5,8 mio. USD i tredje kvartal i år mod et overskud på 20,7 mio. USD i samme periode sidste år.

Foto: OW Bunker
Foto: OW Bunker

OW Bunker i rødt

7. oktober meddelte OW Bunker, at koncernen på grund af store prisfald på olie forventede et resultat 20 pct. lavere end i 2013. Samtidig oplyste bunkerkoncernen, at den fortsat forventede at kunne øge sin volumen i 2014 med cirka 10 pct. i forhold til 2013. Det tal er nu reduceret til 6 procent.

Dramatisk effekt

Chefporteføljeforvalter i SEB Invest, Carsten Dehn, vurderede over for ShippingWatch for få dage siden, at OW Bunker lænede sig op af en ny nedjustering inden årets udgang.

Læs ShippingWatch gratis

"Vi mener, der er stor sandsynlighed for en ny nedjustering inden årets udgang. Problemet er grundlæggende, at der ikke skal skrues på ret mange knapper, før det kan få en dramatisk effekt på indtjeningen. Jeg mener, at den underliggende indtjening er så meget under pres, at selskabet er nødt til at komme med en nedjustering mere. Og det er bekymrende," sagde Carsten Dehn fra SEB, der er en af de største institutionelle investorer på det danske aktiemarked.

Kursen på OW Bunkers aktie ligger langt fra det niveau, som aktien havde, da OW Bunker blev børsnoteret tidligere i år.

Banker venter fald i OPEC-produktion 

OW Bunker skæmmet af tab og uigennemsigtighed 

OW Bunker advarer om opdelt bunkermarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også