Klaus Nyborg bliver ny bestyrelsesformand i USTC

Ejeren af bunker- og shippingkoncernen USTC med hovedsæde i Middelfart, Torben Østergaard-Nielsen, betegner ændringer i sine selskaber som en naturlig fortsættelse af ledelsestilpasninger.
Foto: Bjørn Marcus Trappaud
Foto: Bjørn Marcus Trappaud

Klaus Nyborg bliver ny bestyrelsesformand i USTC-koncernen, United Shipping & Trading Co, hvor olieselskabet Bunker Holding udgør den største del af forretningen. Det oplyser Torben Østergaard-Nielsen, ejer af koncernen, der har hovedsæde i Middelfart, og som i sidste regnskabsår omsatte for 61,9 mia. kroner.

"Ændringerne sker som en naturlig fortsættelse af ledelsestilpasningerne i datterselskaberne i juli 2013," oplyser Torben Østergaard-Nielsen, der selv indtager posterne som bestyrelsesformand i koncernens datterselskaber.

Klaus Nyborg har hidtil været næstformand i USTC-koncernen og er i dag konstitueret CEO i Norden.

Bunker Holding: Olieprisen rammer ikke os 

Udover Klaus Nyborg som formand tæller bestyrelsen nu Torben Østergaard-Nielsen, Michael Keldsen (tidl. formand), Peter Frederiksen, der til daglig sidder i ledelsen i containerrederiet Hamburg Süd, Torben Janholt, tidligere CEO i J. Lauritzen, Peter Korsholm og Morten Hultberg Buchgreitz.

Torben Østergaard-Nielsen trak sig i juli 2013 tilbage fra den daglige ledelse for i stedet at koncentrere sig om rollen som koncernens ejer og arbejde på et overordnet strategisk niveau. Med den nye rolle og rammerne helt på plads er næste naturlige skridt, at Torben Østergaard-Nielsen indtager posten som bestyrelsesformand i Bunker Holding og USTC’s øvrige datterselskaber, hedder det i meddelsen fra USTC, der udover oliebunkering også opererer inden for shipping og rederivirksomhed, herunder Uni-Tankers.

Bunker Holding skal skabe tocifret vækst 

”Det giver et godt indhold i min dagligdag at arbejde på et mere overordnet niveau. Så at jeg nu indtager bestyrelsesformandsposten i USTC’s tre datterselskaber, ser jeg derfor blot som en formel registrering af den rolle, jeg allerede indtager i hverdagen som direktionernes overordnede og løbende strategiske sparringspartner,” siger Torben Østergaard-Nielsen:

”Vi har gennem de sidste par år løbende tilføjet stærke profiler til vores bestyrelser, der derfor alle besidder den fornødne erfaring og de ønskede kompetencer. Samtidig er der netop lagt sidste hånd på datterselskabernes strategi for de næste tre år, så nu er der kun tilbage for alvor at trække i arbejdstøjet.”

Samtidig med ændringerne i bestyrelserne indtræder Jesper Klokker Hansen som CFO i USTC eller på tilvarende post, som han indtager Bunker Holding. Direktionen i USTC består således fremadrettet af CEO Torben Østergaard-Nielsen og CFO Jesper Klokker Hansen.

I Bunker Holding A/S og Uni-Tankers A/S er bestyrelsesændringerne således:

Torben Østergaard-Nielsen indtager posten som formand i stedet for Michael Keldsen, der fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

Bunker Holding og Uni-Tankers’ bestyrelse består herefter af: Torben Østergaard-Nielsen (formand), Klaus Nyborg (næstformand), Michael Keldsen, Peter Frederiksen, Torben Janholt, Peter Korsholm og Morten Hultberg Buchgreitz.

I Uni-Tankers’ bestyrelse sidder desuden Nina Østergaard Nielsen.

I Shipping.dk ændres bestyrelsen således: Torben Østergaard-Nielsen indtager posten som formand i stedet for Michael Keldsen, der fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen består herefter af Torben Østergaard-Nielsen (formand), Michael Keldsen, Henrik Holm, Lars Krejberg Petersen og Nina Østergaard Nielsen.

 

USTC gruppen fordobler resultat i 2013/2014 

Klaus Nyborg ny midlertidig topchef i Norden 

USTC-ejer henter erfaring ind fra kapitalfonde 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også