USTC-ejer henter erfaring ind fra kapitalfonde

"Vi får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet  og energisektoren," siger Torben Østergaard-Nielsen, indehaver og olie- og shippingkoncernen USTC.

Torben Østergaard-Nielsen, indehaver af United Shipping & Trading Co (USTC), der omfatter Dan-Bunkering, Uni-Tankers og Shipping.dk, henter flere nye folk ind i sine bestyrelser.

Ind træder Peter Korsholm, tidligere partner og direktør i den nordiske kapitalfond EQT Partners og bestyrelsesmedlem i Maj Invest Holding A/S, og Morten Hultberg Buchgreitz, koncerndirektør i Dong, samt Nina Østergaard Nielsen, executive assistant i Bunker Holding og datter af Torben Østergaard-Nielsen.

”Jeg er utroligt glad for at kunne tilføje så stærke profiler. Vi har i en periode arbejdet på at styrke bestyrelsen med solide finansielle kompetencer, og at vi nu får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet  og energisektoren og dermed et godt kendskab til vores branche og forretning, kan jeg kun glæde mig over”, siger han:

”Vores selskaber er alle ved at implementere ny strategi, og det er således det helt rigtige tidspunkt for de nye bestyrelsesmedlemmer at starte arbejdet på”.

Torben Østergaard: Lederskifte nødvendigt i kriseselskab  

USTC, Bunker Holding og Uni-Tankers bestyrelse består herefter af Michael Keldsen (formand), Klaus Nyborg (næstformand), Peter Frederiksen, Torben Janholt, Peter Korsholm, Morten Hultberg Buchgreitz og Torben Østergaard-Nielsen.

I Uni-Tankers bestyrelse sidder desuden Nina Østergaard Nielsen.

Shipping.dk’s bestyrelse består af Michael Keldsen (formand), Thomas Ørting Jørgensen, Henrik Holm, Lars Krejberg Petersen, Torben Østergaard-Nielsen og Nina Østergaard Nielsen.

Ifølge Torben Østergaard-Nielsen tilføres bestyrelsen stærk international erfaring fra energi- og finanssektoren med henblik at udbygge og  styrke selskabernes position på verdensmarkederne.

Torben Østergaard henter ny direktør i DSV

Per Skovhus forlader USTC-gruppens bestyrelser 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu