Wrist vil sætte sig på amerikansk marked

Wrist Ship Supply forventer stærk vækst i sin amerikanske forretning i de kommende år. Ny lagerfacilitet skal underbygge udviklingen.
Foto: Wrist Ship Supply
Foto: Wrist Ship Supply

Wrist Ship Supply åbnede i april et nyt lager i New Orleans, der har gjort leverandøren til den største i Den Mexicanske Golf. Lagerfaciliteten er led i strategien om at vokse stort i Nordamerika. Om tre til fem år skal leverandøren omsætte for mellem 10 og 12 mio. USD mere om året.

"Det amerikanske passagerskibsmarked vokser, ligesom antallet af skibenes havneanløb stiger fra eksport af olie såvel som LNG og ligger i tråd med, at vores forretningsfundament skal vokse med 5-7 pct. i de kommende 3 år," siger Jubi Hillery, CEO for Wrist America, til ShippingWatch.

Han fremhæver, at det nye lager gør det muligt for Wrist Ship Supply som de eneste at sætte sig på markedet for offshorenheder i regionen. Samtidig vokser passagerskibsmarkedet, som lageret også skal servicere.

"Vi har desuden yderligere vækst også i Vestkysthavnen Long Beach, hvor vi for nylig har underskrevet en kontrakt på leje af en 70.000 kvadatfod stor bygning for ti år, da vores nuværende faciliteter har vokset sig for store til den nuværende placering," siger Jubi Hillery.

Wrist Ship Supplys store offensiv i USA gik for alvor i gang i 2010, hvor virksomheden opkøbte World Ship Supply, West Coast Ship Supply, East Coast Ship Supply og Karlo Corporation, som arbejdede under fællesbetegnelsen One Source.

"Nordamerika er en vigtig del af vores vækststrategi. Den nuværende succesfulde integration af One Source har givet os betydelig tilstedeværelse i de nordamerikanske og canadiske markeder. Som verdens største shipsupplier stræber vi efter at levere standardiseret, strømlinet og lokalt baseret service i hver geografisk region, ikke mindst i den travle og strategisk vigtige Mexicanske Golf," sagde Søren Jørgensen, Executive Vice President i Global Sales hos Wrist Ship Supply i april i år.

Wrist Ship Supply har forretning tolv steder i USA. Foruden New Orleans er leverandøren tilstede i Corpus Christi, Houston, Jacksonville, Long Beach, Mobile, Montreal, New York, Portland, San Francisco, Seattle og Vancouver.

2013 var et godt år for Wrist Ship Supply, der forventer, at 2014 også bliver et tilfredsstillende år. Omsætningen steg i 2013 til mere end 3 mia. kr., og overskuddet blev øget med 25 procent.

”Vi oplevede en solid og organisk vækst i 2013. I et udfordrende marked er resultaterne meget tilfredsstillende og et tegn på højere effektivitet, eftersom antallet af medarbejdere blot er øget med tre procent mod en stigning i salget på otte procent i lokale valutaer. Endnu engang har vores konstante fokus på kundeservice og omstillingsevne i forhold til kundernes behov samt konkurrencedygtige indkøbsaftaler vist sit værd”, sagde Robert Kledal, administrerende direktør i Wrist Ship Supply i forbindelse med regnskabet.

OW Bunker-familier deler en lille milliard 

Overskud i Wrist Ship Supply op med 25 procent  

Wrist på vej til Afrika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også