STX opgiver Scandlines-færger

Værftsgruppen STX Finland har nu officielt kastet håndklædet i ringen og meddelt Scandlines, at man ikke kommer til at levere de to aftalte færger.
Foto: PRESSEFOTO STX
Foto: PRESSEFOTO STX

Det har længe været under opsejling, men først nu erkender STX Finland officielt, at man ikke bliver i stand til at samle den fornødne kapital til at færdiggøre de to færge-ordrer, som man i sommer underskrev en hensigtserklæring med Scandlines om at levere. Det skriver den finske avis Helsingin Sanomat.

STX-værftet i Turku kommer dermed ikke til at beskæftige omkring 1.000 medarbejdere i det 500 mio. euro store projekt, som man ellers havde håbet på.

Siden november har det finske værft uden held forsøgt at finde den fornødne kapital, som det ville kræve at bygge færgerne, der skulle have en kapacitet på 1.300 passagerer og 72 lastbiler eller 382 biler.

Som ShippingWatch tidligere har skrevet, har man i Scandlines længe regnet med, at STX-værftet ville få meget svært ved at levere, og derfor afgav rederiet tilbage i december et bud på de to kasserede og ufærdige færger, som Scandlines tidligere har bestilt hos det konkursramte tyske P + S Werften.

Scandlines indleder jagt på nyt færgeværft

Ifølge Scandlines har boet i det tyske værft accepteret buddet fra rederiet, men der er endnu ikke underskrevet nogen egentlig kontrakt. I Scandlines ønsker man ikke at kommentere yderligere på budsummens størrelse, men over for ShippingWatch forklarer Anette Ustrup Svendsen, Communications Manager i Scandlines, at man efter forventet overtagelse af de to ufærdige færger vil trække dem til et andet værft, hvor de skal gøres færdige.

Det forventes, at det vil tage resten af 2014.

Den koreanske STX-gruppes finske værftsaktiviteter er i løbet af kort tid blevet markant mindre, og i efteråret måtte man lukke værftet i Rauma samt 670 medarbejdere, fordi man missede et par store ordre. I oktober kom det frem, at det tredje af STX-værfterne i Finland, Arctech-værftet i Helsinki, var blevet opkøbt af det russiske skibsværft, United Shipbuilding Corporation.

De ejede i forvejen halvdelen af det finske værft, der blandt andet er specialiseret i at lave isbrydere, men for omkring 20 mio. euro har de angiveligt købt resterne i Arctech Helsinki Shipyard Oy.

Scandlines satser på kasserede færger

STX-værft sikrer ny finansiering

Scandlines-værft stopper færgebyggeri

STX lukker finsk storværft med 750 ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også