Rekyl i oliepris efter mandagens prisfald

Markedet for råolie er hurtigt på vej frem igen efter mandagens fald. Analytikere ser frem til at få opgørelser fra lagrene i USA.
Foto: Jose Alexandre Seba - Statoil
Foto: Jose Alexandre Seba - Statoil
AF RITZAU FINANS

Prisen på råolie stiger tirsdag morgen, efter at et rekyl i kølvandet af mandagens prisfald er sat ind. Analytikerne ser frem til ugens offentliggørelser af lagerdata fra såvel American Petroleum Institute som Department of Energy tirsdag og onsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 110,75 dollar mod en pris på 110,05 dollar mandag ved 17-tiden. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 94,30 dollar, hvor den mandag eftermiddag stod i 93,80 dollar per tønde.

"Efterspørgslen er langsomt begyndt at stige, men der er stadig lang vej igen. Udsalget i går (mandag, red.) var en smule overdrevet, og det er derfor, vi ser markedet kommer tilbage," siger markedsanalytiker Jonathan Barratt fra Barratt's

Bulletin i Sydney til Bloomberg News.

Olielagrene er sandsynligvis steget sidste uge, når de officielle tal fra Department of Energy fremlægges. Det viser medianen af skøn fra analytikere som Bloomberg har spurgt. Lagerbeholdningen offentliggøres onsdag.

American Petroleum Institute i Washington fremlægger deres lager-opgørelse i dag, tirsdag.

Markedet for ædelmetaller har fået et mindre comeback, efter at de forholdsvis lave priser på især guld har øget efterspørgslen fra Kina. Samtidig her en mindre svækkelse af den amerikanske dollar, som guld afregnes i, givet anledning til et opadgående pres i markedet.

En troy ounce guld koster tirsdag morgen 1252 dollar mod 1242 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for basismetaller er der mindre prisfald på kobber. Det er fortsat udsigterne for den globale økonomi som driver markedet, og et ton kobber koster tirsdag morgen 7099 dollar fra 7121 dollar mandag.

Platou: Iransk atomaftale kan hæve VLCC-rater 

Oliesanktioner mod Iran er intakte

Atomaftale kan ryste olie- og gasmarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også