Oliesanktioner mod Iran er intakte

Ifølge Reuters ændrer atomaftalen med Iran ikke på de gældende sanktioner, der begrænser landets olieeksport.
AF OLE ANDERSEN OG RITZAU FINANS

Weekendens storpolitiske aftale mellem vesten og Iran om landets atomprogram har ifølge USA ikke til hensigt at lade mere olie flyde ud på markedet. USA og EUs sanktioner, der forhindrer energiselskaber i at investere i Iran, og som har begrænset Irans olieeksport fra 2,5 mio. tønder om dagen til ca. en mio. tønder, står ved magt.

Irans største rederi sejrer over EU 

"I  løbet af de næste seks måneder kan Irans salg af olie ikke stige," fremgår det ifølge nyhedsbureauet Reuters af aftalen, som Det Hvide Hus har offentliggjort på sin hjemmeside:

"I første omfang vil EUs forbud mod iransk olie fortsat gælde, og Iran kan fortsat sælge en mio.. tønder olie svarende til et salgstab på yderligere fire mia. USD om måneden fremefter," hedder det.

Ifølge en højtstående amerikanske embedsmand indeholder aftalen dog få lempelser, der vedrører flere former for forsikring, der kan øge Irans olieeksport til blandt andet Indien.

Danske Bank tror på prisfald

Ifølge økonom i Danske Bank vil aftalen have effekt for oliepriserne, der har udsigt til at blive lavere, efter Iran sammen med USA, Rusland, Frankrig, Kina, Storbritannien og Tyskland har landet en aftale om landets atomprogram.

"I forhold til de økonomiske konsekvenser, så er det primært vigtigt at se på, hvordan aftalen kan påvirke olieprisen," skriver Danske Bank-økonom Jens Nærvig Pedersen i en kommentar til aftalen til Ritzau.

"Derudover så vil et olieprisfald holde inflationen lav, hvilket vil holde renterne lave. Den Europæiske Centralbank sænkede netop renten i november på baggrund af den seneste tids inflationsfald," påpeger Jens Nærvig Pedersen.

Med begrænsninger mod Irans atomprogram er det blandt andet aftalt, at der ikke vil blive indført nye sanktioner mod Irans eksport af olie. Det betyder, at landet kan fastholde olieeksporten på det nuværende niveau på en million tønder om dagen.

Før proppen blev sat i olieeksporten sidste år, lå landets olieeksport på omkring 2,5 million tønder om dagen.

Men det vil kunne mærkes på olieprisen, hvis Iran med verdens fjerdestørste oliereserve og får lov til at sælge olie igen.

"Det er ikke utænkeligt, at olieprisen vil falde til under 100 dollar pr. tønde fra det nuværende niveau omkring 111 dollar pr. tønder," påpeger Jens Nærvig Pedersen.

Men skruer Iran op for oliehanerne, vil Saudi-Arabien formentlig tilpasse sin produktion, så olieprisfaldet begrænses. Det har landet før gjort, når der har være store bevægelser i den global oliemarkedsbalance, lyder kommentaren fra Danske Bank.

Atomaftale kan ryste olie- og gasmarkedet 

Platou: USAs skifergas presser oliepris ned.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu