Amerikansk olieeksport til EU falder

Strejker og naturforhold har nedbragt eksporten af amerikanske olieprodukter til Nordvesteuropa med 24.000 tønder om dagen i forhold til sidste år, viser ny opgørelse.

Oversvømmelse på Rhinen og strejker i Tyskland har bremset den amerikanske eksport af olieprodukter til denne nordvestlige del af Europa i årets første otte måneder. Det skriver den amerikanske energiinformationsadministration i deres nyhedsbrev Today in Energy.

Opgørelsen tager udgangspunkt i Holland, som er det tredjestørste eksportland, når det kommer til de amerikanske olieprodukter, og her viser de seneste tal, der altså kun dækker årets første otte måneder, at niveauet ligger 24.000 tønder om dagen under niveauet for samme periode i 2012.

Holland er blandt verdens største importører af olieprodukter, men ifølge Det Internationale Energiagentur IEA kun omkring 27 pct. af de importerede mængder anvendes direkte i landet. Resten bruges andre steder i Europa, og her har blandt andet strejker i Tyskland og oversvømmelser i floden Rhinen gjort det vanskelligt at distribuere den importerede olie videre ud på kontinentet.

Kina vil øge eksport af olie

Amerikas energikort vendes på hovedet

USA overhaler Rusland og Saudi-Arabien på olien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også