Efterspørgsel på finansieringsmodel fra MAN til retrofit
Trident er den finansieringsmodel, som MAN Diesel & Turbo i stigende grad oplever, at kunderne er interesserede i. Systemet gør det muligt for kunderne at retrofitte med MAN's produkter som alternativ finansiering til banklån.
Trident blev introduceret for tre år siden og har som oprindelig ide været målrettet kunder, som ønskede kredit til at kunne installere produkter - i engelske termer - som turbolader cutouts, lube-oil injektionssystemer og slide fuel valves. Betalingen for systemerne har så kunnet foregå to år efter installationen i i alt fire rater.
Ifølge Lloyd's List har mange redere problemer med at finde finansiering til retrofit, og derfor er MAN's finansieringside et kærkomment alternativ til de traditionelle banker, da MAN-arrangementet giver mulighed for en langt lavere rente på lånene.
MAN Diesel & Turbo overvejer nu at udbyde finansieringsmodellen til andre produkter - for eksempel til redere, der ønsker at konvertere deres skibe til at sejle på naturgas.
Relaterede artikler:
MAN: 60 pct. af vores udvikling handler om miljø
For abonnenter
MAN kan næsten ikke følge med retrofitmarkedet
For abonnenter