Den internationale bunkerindustri får ny direktør

Den internationale bunkerindustri får ny branchedirektør. Det er Peter Hall, tidligere adm. direktør for Gibraltar Port Authority, og med mere end 40 års erfaring fra shippingbranchen.

En ny leder er fundet til The International Bunker Industry Association (IBIA). Peter Hall er blevet udnævnt som ny direktør og vil begynde i sit job i april i år.

"Peter Hall tager opgaven som direktør på sig i en spændende tid for IBIA, og  hans evner og erfaring passer perfekt. Han følger efter Cliff Brand, som allerede har sat vores udviklingsplaner i værk for de næste fem år. Peter vil bygge videre på disse planer og forfine dem, så vi fortsætter med at vokse og imødekomme kravene fra vores medlemmer, som repræsenterer alle sektorer fra marinebrændstofsindustrien. Vi byder ham varmt velkommen ombord," siger formand for IBIA Nigel Draffin ifølge IBIA's hjemmeside.

Peter Hall har mere end 40 års erfaring i shippingbranchen og har tidligere været adm. direktør for Gibraltar Port Authority.

"Jeg ser enormt meget frem til at tage rolen som direktør for IBIA på mig. Jeg ser IBIA som en unik og vigtig stemme, der repræsenterer interesserne for alle involverede i leveringen og brugen af marinebrændstof. Jeg har ikke illusioner om, at dette ikke vil være en meget krævende rolle; der er meget at gøre, både for medlemmerne især og for industrien som et hele, men jeg er spændt på udviklingen og inspireret af den entusiasme, jeg allerede har oplevet blandt IBIA's bestyrelsesmedlemmer," siger Peter Hall i forbindelse med udnævnelsen.

OW Bunker vil sætte nye standarder for brændstof 

Medie: Brændstof er redernes største hovedpine 

OW Bunker indsætter endnu et skib i Nordamerika 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også