Koreanske værfter skal bygge LNG-skibe for Nigeria

Seks nye LNG-skibe vil i 2015 og 2016 ramme vandet. Det statsejede Nigeria LNG har netop placeret en ordre på fartøjerne hos de to koreanske værfter, Samsung Heavy Industries og Huynday Heavy Industries. Det ene værft står for fire nybygninger, mens det andet skal bygge to. En ordre på samlet set 1,3 mia., lyder vurderingen ifølge Asiasis.
En aftale, der først stod ved magt, da værfterne blev bakket op af flere koreanske finanshuse. D. 19. marts annoncerede Korea Trade Insurance Corporation, at man stillede en garanti og forsikring værd 360 mio. USD til rådighed på vegne af de to skibsbygningskonglomeraters bud på at eksportere seks LNG-skibe til Nigeria LNGs shipping-filial Bonny Gastransport (BGT), skriver Asiasis.
Ordrerne er vigtige for værfterne, der er presset af flere ordreannulleringer, fordi rederierne i sidste ende ikke kan skaffe finansiering til de bestilte skibe. Mange værfter oplever store tab, fordi betalingsmetoden til værfterne blev ændret i forbindelse med finanskrisen, så 70 pct. af betalingen af et skib først falder, efter at skibet er bygget.
Samsung annullerer nu storordre