Samsung klarer sig uden annulleret mia-ordre

Torsdag annullerede Samsung Heavy Industries en ordre på 4 LNG-skibe til en værdi af 2,4 mia. USD. De mange mistede penge, som kontrakten indikerer, får ikke den sydkoreanske værftsgigant til at vakle, skriver Asiasis.
"Projektet er et slidt emne, som har været trukket ud i et år, derfor blev det for et stykke tid siden taget ud af Clarkson's data. I alt er 495 mio. USD blevet betalt til konstruktionen i forudbetalinger," siger analytiker Kim Hyun fra Investment Corp. til Asiasis.
Analytikeren vurderer, at Samsung kan indhente den manglende indtjening på nye ordrer på containerskibe og offshore produktionsfaciliteter, skriver Asiasis.
"I betragtning af, at færre afgiver spekulative ordrer, og der kun er en lille chance for Samsung for at opleve flere ekstra annulleringer, så er der ingen grund til bekymring over ordrebøgerne. Det forudses, at Samsung vil vinde flere nye ordrer i forbindelse med opturen på LNG-markedet," siger Kim Hyun.
Samsung dropper mia-ordre fra europæisk reder