Koreanske værftsordrer halveret i 2012

De koreanske værfter blev kraftigt mærket af faldet i efterspørgslen på nybygninger i 2012. Selvom Korea fortsat er verdens største nation for skibsbygning, blev mængden af ordrer næsten halveret, skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Ordrerne til de koreanske værfter i 2012 blev næsten halveret. Korea er alligevel stadig det førende skibsværftsland med en markedsandel på 35 pct. og en forhåbning om vækst i antallet af ordrer i 2013 på 9 pct.

Det gik kraftigt nedad i 2012 med ordrerne til de koreanske værfter, der faldt med 45,7 pct. fra 13,7 mio. CGT i 2011 til 7,5 mio. CGT i 2012, viser tal fra det koreanske ministerium for vidensøkonomi. Nedturen i Korea afspejler den globale nedtur i skibsordrer, som i 2012 i alt oplevede et fald på 36,8 pct.. Villigheden til at afgive nye ordrer har været på standby på grund af en massiv overkapacitet i mange segmenter og krydret med global økonomisk krise har der ikke været godt nyt for nogle værfter i verden, skriver Xinhua.

Værdien af de skibe, der trods alt blev bestilt på koreanske værfter i 2012 nåede op på 30 mia. USD, og ifølge det koreanske ministerium for vidensøkonomi var de koreanske værfter gode til at få ordrer med høj værdi for eksempel på LNG-skibe og FPSO'ere. Det er også den type skibe, som ministeriet forventer kan redde ordreindgangen i 2013.

De ti største koreanske værfter forventer generelt at få større ordrebøger i 2013. Til sammen har de sat et ordremål på 58,8 mia. USD svarende til en vækst på 9 pct. i forhold til 2012.

Ordrehop til koreanske værfter

Clarkson: Nye ordrer på vej på offshorefaciliteter

Koreansk kæmpeværft hæver vækstmål 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også