Skrotningsaktivitet er lyspunkt i branchen

2013 tegner ikke til at blive et bedre år for shippingbranchen med fortsat overkapacitet. Et lyspunkt er dog den forhøjede skrotningsaktivitet, skriver Hellenic Shipping News.

Overkapacitet vil med stor sandsynlighed fortsat plage shippingbranchen det kommende år. Derfor bør rederierne fortsat holde fokus på at skrotte gamle fartøjer og så vidt muligt neddrosle lysten til at købe nybygninger, særligt inden for overbelastede segmenter som capesize, skriver Hellenic Shipping News.

Skrotning er derfor et af de få lyspunkter i branchen for øjeblikket, og 2012 har været et særligt aktivt år for ophugning.

Fredriksen: Oplægning i stor skala eneste udvej 

De seneste tal fra skibsmægler Golden Destiny viser, at 1202 skibe fra januar til november er blevet skrottet. Det tæller 506 tørlastskibe, 167 tankskibe, 207 general cargo og 148 containerskibe. En aktivitet, der sammenlignet med samme periode sidste år, er steget med 38 pct. målt på antallet af fartøjer og 58 pct., hvis man kigger på kasseret dødvægt, siger skibsmægleren ifølge Hellenic Shipping News.

En rapport fra Intermodal har fastslået, at der stadig er anstændige mængder tonnage, som bliver udbudt i ugerne inden årets udgang. Usikkerhed i forhold til priserne næste år har været med til at fastholde ejernes interesse i at teste markedet.

"Det er helt normalt som forberedelse til et nyt år, og perioden har altid vist øget aktivitet i ophugning og dermed flere faste priser,"  fremgår det af rapporten ifølge Hellenic Shipping News.

Kæmpe ophug af containerskibe i november

Europæiske redere sender flest skibe til ophugning

Redere frygter at ophugning skal finansieres af ny fond

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også