Den danske eksportsektor vil få større politisk opbakning til sine aktiviteter i Kina. Danske virksomheder vil sidde med til bords og tale direkte til kinesiske politikere på højeste niveau, når Danmark og Kinas handelsministre i begyndelsen af september skal mødes i Beijing.

Det sker, når den dansk-kinesiske såkaldt Blandede Komite, der behandler bilaterale handelsspørgsmål, får en politisk saltvandsindsprøjtning og til forskel fra tidligere vil blive anført af Danmarks handels-og eksportminister, Pia Olsen Dyhr (SF). På den kinesiske side stiller handelsminister Chen Deming op.

Tidligere har samtalerne fundet sted én gang om året på embedsmandsniveau.

»IPR bliver et stort emne, og vi har tænkt os at tage konkrete problemstillinger op. En del af møderne kommer til at foregå som rundbordssamtaler, hvor virksomhederne selv kan sidde med og rejse eventuelle problemer,« siger Pia Olsen Dyhr:

»En anden diskussion vil være, hvordan man laver urbanisering på en grøn måde, og Kina er meget optaget af, hvordan man kan lave byudvikling og samtidig spare på vand-og energisiden. Endelig vil vi drøfte, hvordan vi får flere kinesiske investeringer til Danmark.«

Kina den vigtigste brik

Samtalerne vil blive den politiske rygrad i regeringens nye vækststrategi, der skal give danske virksomheder fodfæste i det, der om få år vil være verdens største økonomi.

Med stagnation på de europæiske markeder synes intet mere naturligt for danske virksomheder end at rette blikket mod Asien, hvor vækstraterne ofte er tocifrede og det fortsatte potentiale synes næsten uudtømmeligt.

Og det er netop, hvad danske virksomheder har gjort i mere end et årti.

Fra 2000 og frem til 2011 er den danske eksport til Kina, inklusive Hongkong, vokset med 11,8 pct. årligt, og med Kinas størrelse og vækstrater tyder intet på, at handlen vil blive mindre.

Sammenligner man med eksportvæksten hos en referencegruppe af andre europæiske eksportnationer - Tyskland, Sverige, Østrig, Finland, Holland og Belgien - er Danmarks andel imidlertid støt faldende.

Dette forhold vil regeringen nu forsøge at rette op på.

 

Frem til 2016 skal eksporten vokse med yderligere mindst 50 pct., og samtidig skal Danmark bevare sin relative markedsandel i forhold til referencegruppen, hedder det i den nye vækststrategi.

»Kina er i særklasse, hvad angår vækstmarkeder. Kina er på vej til at blive verdens største økonomi og er allerede Danmarks sjettestørste eksportmarked. Det er her, potentialet er,« siger Pia Olsen Dyhr, der vil blive regeringens spydspids i en forstærket indsats over for Kina.

Støtte til SMV'er

Hun betegner målsætningen om 50 pct. eksportvækst som ambitiøs - også selvom handelen fra 2007 og frem til 2011 netop steg med 50 pct.

»Jeg håber, vi kommer højere op, men samtidig har vi sat et mål, som vi mener er realistisk.

Hidtil har det været svært for Danmark at øge eksporten, men hvis vores strategi lykkes i forhold til vand og grøn energi, kan eksporten sagtens stige yderligere.« Ét af Danmarks kroniske problemer i forhold til Kina har været den danske eksportsektors sammensætning.

Selvom store danske virksomheder som Vestas og Mærsk har haft stor succes på det kinesiske marked, er de fleste danske eksportører små og mellemstore virksomheder, ofte med en spidskompetence inden for et bestemt område.

Og de har haft svært ved at slå igennem på et kinesisk marked, der favoriserer store konglomerater, der kan levere helhedsløsninger. Pia Olsen Dyhr håber nu, at en ny tilgang til det kinesiske marked, der går ud over konventionelle handelsfremstød, kan hjælpe virksomhederne.

Det skal blandt andet ske med flere penge til eksportfremme for små og mellemstore virksomheder, og regeringen har øremærket 30 mio. kr. til eksportfremme på vækstmarkederne for små og mellemstore virksomheder.

Men eksporten skal også styrkes ved at tænke nyt.

»Jeg tror, vi skal benytte os af at gå sammen; man kunne kalde det konsortier. Det vigtige er, at de store virksomheder får underleverandørerne med, f. eks. inden for vindmølleindustrien. Så ved jeg godt, at der er et krav om local content i Kina, men så må vi satse bredere, så virksomhederne ikke blot leverer til Vestas men også til de andre store producenter.«

Kina til Danmark

Regeringens vækststrategi er samtidig en erkendelse af, at kinesiske virksomheder også i stigende grad vil være interessante som investorer og arbejdsgivere i Danmark. Der findes i øjeblikket 60 kinesiske virksomheder i Danmark, og Pia Olsen Dyhr regner med, at tallet vil stige.

»Inden for fem år skal vi fordoble antallet af kinesiske virksomheder i Danmark, men det kræver, at vi over for omverdenen gør mere opmærksom på, hvad vi kan tilbyde, f. eks. inden for genteknologi og biotek,« siger hun.

Regeringen håber at kunne tiltrække forskning til Danmark fra Kina, blandt andet igennem det dansk-kinesiske universitetscenter der åbner i 2013 i Beijing samt via ekstramedarbejdere ved ambassaden i Beijing og generalkonsulatet i Shanghai, der vil få til opgave at opgave at tiltrække investorer til Danmark.

»Vi arbejder faktisk i øjeblikket på at sikre en del kinesiske investeringer, og jeg håber inden sommer at kunne offentliggøre den første investor, som jeg selv har været med til at finde,« siger Pia Olsen Dyhr.

louiedk@jp.dk jes.randrup@jp.dk

Kina: Wen ønsker vækst på otte procent 

Platou: Nu falder Kinas efterspørgsel efter olie