
Den økonomisk afmatning i Kina afspejles nu tydeligt i en svagere kinesisk efterspørgsel efter råolie med en import, der ligger på det laveste niveau i fire måneder. Olieefterspørgslen ser reelt ud til at falde for første gang siden 2009, konstaterer Platou Market i sit Shipping Brief onsdag.
Det triste billede baserer sig på tal fra officielle regeringsdata, som Bloomberg citerer. Oilefterspørgslen faldt 0,1 procent i april i forhold til samme måned året før. Det første fald siden 2009. Oliereserverne steg samtidig til det højeste niveau i syv måneder.
Også det internationale energiagentur IEA har forudset et fald i efterspørgslen.
Kina har været den store driver i efterspørgslen efter supertankerne, VLCCerne, ved at købe olie fra fjernere markeder end tidligere, som igen har bidraget til at stabilisere raterne. Både USA og EU er næppe i stand til at træde til med en hjælpende hånd, og med en svagere efterspørgsel i Kina synes opturen for tankmarkedet forsinket yderligere, mener Platou.
Oliehandlere: Juni bliver helt afgørende for prisen på olie og bunkers
Kinesiske handelstal ikke rar læsning for shipping