Alfa Laval lukker sin fabrik i Aalborg og fyrer 100 medarbejdere til næste år

Alfa Laval stopper sin produktion i Aalborg. Det betyder et farvel til ca. 100 ud af 430 medarbejdere. Direktør forklarer hvorfor til Nordjyske.
Foto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Mie Brinkmann/Politiken/Ritzau Scanpix

Den maritime leverandør Alfa Laval lukker sin fabrik i Aalborg og siger samtidig farvel til ca. 100 medarbejdere.

Nordjyske skriver, at de ansatte fik beskeden onsdag. Produktionen fortsætter dog til udgangen af næste år. 

Årsagen er til lukningen er ifølge industrivirksomheden selv, at der ikke længere er ligeså stor efterspørgsel på systemerne til rensning af ballastvand. Det er et lovkrav at skibe har teknologien ombord.

”Men efterhånden har alle skibe fået monteret systemet, og derfor er det kun nye skibe, der har behov for at få udført det arbejde, vi hidtil har udført i Aalborg. Da størstedelen af skibene i dag bliver produceret i Asien, er der ud fra et bæredygtigheds- og omkostningsperspektiv blevet truffet en beslutning om, at den type af arbejdsopgaver fremover skal udføres i Asien,” siger Søren Hjorth Krarup til Nordjyske.

Den nordjyske afdeling er en del af den store svenske industrikoncern Alfa Laval, som har knap 18.000 medarbejdere over hele verden, hvoraf ca. 430 er ansat i Nordjylland.

Datterselskabet Alfa Laval Aalborg A/S havde et overskud på 319 mio. kr. i 2021 mod et plus på 400 mio. kr. i 2020. Omsætningen landede i 2,5 mia. kr., hvilket er nogenlunde på linje med året før. Egenkapitalen lød på 1,1 mia. kr. ved udgangen af 2021.

Alfa Laval får flere ordrer men lav indtjening plager dele af marinedivisionen

Alfa Laval-teknologi skal sikre tilførsel af metanol til WinGD’s motorer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også