Hempel trækker sig ud af Rusland

Malingproducenten, der er specialist i skibsmaling, har besluttet at forlade det russiske marked som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Hempel har tidligere suspenderet sine russiske aktiviteter.
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den danske malingproducent Hempel, som er specialist i fremstilling af skibsmaling, vil forlade Rusland, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Lars Petersson, der er administrerende direktør i Hempel, er dybt berørt af krigen i Ukraine.

”Vi har nu truffet beslutningen om at træde tilbage fra vores forretninger i Rusland,” siger han i pressemeddelelsen.

Hempel suspenderede allerede sine aktiviteter i Rusland i begyndelsen af marts, men vil altså nu trække sig fra landet permanent.

Hempel blev grundlagt i 1915 og har været til stede i Rusland siden 1996. Firmaet har haft 124 ansatte i Rusland. I 2020 havde Hempel samlet 6100 ansatte på verdensplan.

”Vores fokus fortsætter med at være på støtte og sikkerhed for vores ansatte i regionen. Selv om det er et trist udfald, ser vi ikke nogle andre muligheder,” siger Lars Petersson.

I pressemeddelelsen skriver Hempel, at man arbejder på en kontrolleret tilbagetrækning fra Rusland.

Hempel producerer blandt andet maling til skibe og containere.

Hempel booster omsætning med organisk vækst og opkøb

Hempel reorganiserer ledelsen

Vækstplan skal bringe Hempel ind i global top 10 over malingproducenter


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også